Danske Idéer

Industriens Fond støtter Singularity University Danish Alumni i forbindelse med afholdelsen af idé-konkurrencen Danske Idéer.

Omdrejningspunktet for idékonkurrencen Danske Idéer, er at skabe opmærksomhed om mulighederne for at anvende ny teknologi i det danske samfund. Konkurrencen fokuserer især på anvendelsen af teknologier der udvikler sig eksponentielt og deltagerne skal sigte efter at skabe en konkret løsning, der senere kan blive bygget og markedsført.

Det er hensigten, at konkurrencen vil stimulere ideskabelse blandt deltagerne, og skabe en forståelse af mulighederne i den teknologiske udvikling, og hvordan disse muligheder kan forandre og løse de udfordringer vi står over for i det danske samfund.
 

Metode

Danske Idéer er ikke "bare" en konkurrence. Udover konkurrenceelementet, spiller et 2-ugers uddannelsesforløb en afgørende hovedrolle i projektforløbet. I det forløb præsenteres deltagerne for de nyeste teknologiske landevindinger inden for IT, bioteknologi, neuroscience, fysik, mekanik, kemi og så videre.

Vinderen af konkurrencen modtager et fuldt scholarship til Singularity University’s Graduate Studies Program som varer 10 uger. På Singularity University får vinderen mulighed for, at arbejde videre med, samt realisere sin idé.

Industriens Fond støtter Danske Idéer frem til og med 2020 og nedenfor kan man se hvem der har vundet de foreløbigt afholdte forløb.

2014: Søren Therkelsen (læs mere)
2015: Habib Frost (læs mere)
2016: Theodor Lundberg (læs mere)
2017: Kristian Ullum Vind (læs mere)
2018ikke afholdt endnu

Om projektet

Projektnavn:
Danske Idéer

Projektejer:
Singularity University Danish Alumni

Tid:
2013-2020

Støttet med:
0,3 mio. kroner
3,0 mio. kroner
4,2 mio. kroner

Website:
www.danskeideer.nu

Tre bevillinger - ét projekt

Da Industriens Fond for første gang besluttede sig for at samarbejde med Singularity University's danske alumnier, var hensigten blot at afholde én version af Danske Idéer, nemlig den i 2014. Udbredt tilfredshed med forløbet har betydet at 2014-versionen, der i første omgang havde fået 267.500 kroner i støtte fra Industriens Fond, blev udvidet til også at skulle omhandle 2015, 2016 og 2017. Med udvidelsen fulgte en bevilling på 3,0 mio. kroner, som dels skulle støtte selve den 3-årige forlængelse, dels skal gøre uddannelsesdelen af projektet større og mere omfangsrig. Siden da, er projektet forlænget yderligere med en bevilling på knap 4,2 mio. kroner, så der også afholdes Danske Idéer i 2018, 2019 og 2020. Således har Danske Idéer i alt modtaget en samlet bevilling på 7,5 mio. kroner.

om opholdet

Søren Therkelsen, en af vinderne fra idékonkurrencen, sendte i 2014 løbende fortællinger hjem fra sit ophold på Singularity Univesity. Læs dem her:

kontakt

Projektansvarlig:
Anders Hvid
Projektleder
Telefon:  20 12 33 89
Mail: anders.hvid@singularityu.org

Projektansvarlig Industriens Fond:
Kira Weis Klinke
Projektkoordinator
Telefon: 33 37 62 07
Mail: kwk@industriensfond.dk