Sammen om væksten

01.09.2017

Årets TechBBQ skal blandt andet matche erfarne virksomheder og nye iværksættere. Møderne skal udmønte sig i øget vækst og udnyttelse af ny teknologi.

Begreber som robotter, kunstig intelligens og Industri 4.0 rimer ikke kun på innovation, men også på vejen til vækst blandt etablerede industrivirksomheder og dygtige danske teknologi-iværksættere. Netop derfor giver det god mening, at etablere et stærkt bånd mellem danske iværksættere og mere etablerede danske industrivirksomheder.

Opskriften på at etablere et værdiskabende netværk med vækstpotentiale handler i høj grad om at forbinde de rigtige mennesker med hinanden.

TechBBQ har igennem årene udviklet sig til en vigtig mødeplatform, der understøtter det danske startup-økosystem ved at tiltrække investorer fra hele verden og levere international og lokal inspiration, netværk og attraktive muligheder for helt nye iværksættere og potentielle vækstvirksomheder. Men derudover er TechBBQ også modnet til at facilitere møder mellem industriens ledere og de mange innovative iværksættere, der deltager i løbet af de to dage i Øksnehallen. Håbet er, at sådanne møder både kan bidrage til innovationskraften i de etablerede
industrivirksomheder og give værdifulde input til iværksætterne,
” siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.
 

Det går begge veje

Ifølge CxO Bo Koch-Christensen fra TechBBQ er der ingen tvivl om, at det vil kunne styrke industriens konkurrenceevne, hvis toplederne ville satse mere på at samarbejde med tech-iværksætterne.

Og på samme måde kunne samarbejdet også tilføre tech-iværksætterne en økonomisk vitaminindsprøjtning.

Der findes allerede en række gode eksempler på, at det skaber værdi for etablerede virksomheder, entreprenører og startups at samarbejde. Alligevel er der fortsat flere små og mellemstore industrivirksomheder, der kunne drage nytte af at få indblik i de utrolig mange nytænkende og brugbare løsninger som tech-startups er knivskarpe til at udvikle. Derfor er vi hos TechBBQ sikre på, at industriens ledere, som besøger vores summit i Øksnehallen den 5. eller 6. september i Øksnehallen, oplever at tech-startups på mange niveauer kan bidrage positivt til både konkrete og abstrakte udfordringer,” siger CxO Bo Koch-Christensen, TechBBQ.

TechBBQ

Det er stadigvæk muligt at tilmelde sig TechBBQ. Det gøres via arrangementets egen hjemmeside.

Projektet

Læs meget mere om projektets udformning og baggrunden for Industriens Fonds bevilling her.