Tusinde unge talenter samlet til UNLEASH

22.08.2017

Med FN’s sytten verdensmål som samlende midtpunkt, var 1.000 talenter samlet i Danmark.

Sammen med danske virksomheder, arbejdede tusinde talentfulde unge mennesker fra nær og fjern med at udvikle løsninger, der kan bidrage til at vi når de sytten verdensmål.
 

Ni dage og massevis af gode idéer

UNLEASH 2017 blev for alvor igangsat den 13. august i København. Senere på ugen blev de mange talenter spredt over hele Danmark. På højskoler arbejdedes der med verdensmålene og det hele kulminerede i Aarhus, hvor de bedste idéer blev præmieret ved et stort afslutningsarrangement i Musikhuset.

De vindende talenter blev kåret i de engelskklingende kategorier Education & ICT, Energy, Health, Food, Sustainable Consumption & Production, Urban Sustainability og Water.
 

Tusinde talenter på to minutter

Der var mange forskellige ting på programmet undervejs i UNLEASH 2017. Det er umuligt at samle alle indtryk, idéer og innovationer. Men på to minutter, fører nedenstående video seeren gennem nogle af de store øjeblikke fra UNLEASH 2017.

UNLEASH

Projektet fokuserede på at udvikle nye idéer, løsninger og produkter, der kan hjælpe industrien til mere bæredygtige forretningsmodeller.

Besøg UNLEASH

Projektet har sin egen hjemmeside med uddybende blogindlæg, fotografier fra de ni dage i Danmark, samt videoindhold der stiller skarpt på både projektet, aktiviteterne og de sytten verdensmål.

Verdensmålene

FN har lavet en særlig dansk hjemmeside dedikeret til arbejdet med de sytten verdensmål i blandt andet skoler. Her findes der flere oplysninger om verdensmålene. Også på engelsk har FN lavet en hjemmeside, der beskæftiger sig med verdensmålene.