Afslutningskonference om patenter

Gennem de seneste tre år har projektet IPR Turn-Around arbejdet på at øge danske virksomhedslederes viden om mulighederne ved at integrere IPR i virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Nu afsluttes projektet med en konference.

Undersøgelser har indikeret, at danske virksomheder kan forbedre konkurrenceevnen og skabe vækst i virksomheden ved at arbejde mere strategisk med IPR. Fremover vil danske virksomheder i langt højere grad skulle konkurrere globalt på videnbaserede produkter, og IPR-arbejdet er derfor afgørende for konkurrenceevnen.

IPR Turn Around har gennemført en enestående undersøgelse af danske virksomheders IPR-praksis, gennem store mængder data vedrørende virksomheders ageren, økonomiske performance og handel med IPR. Samlet set skabes der således viden om, hvilke strategier og tiltag der virker for danske virksomheder. Projektet har mundet ud i ny viden og konkrete værktøjer, som fremover kan hjælpe virksomheder i deres arbejde med IPR.

Viden såvel som værktøjer præsenteres på en konference i København onsdag den 17. september 2014.

Benyt de forskellige links nedenfor, for at læse mere om projektet og konferencen:

Projektet har, som nævnt ovenfor, tilvejebragt ny viden. Den viden kan komme mange flere danske virksomheder til gode. Derfor har Industriens Fond og Patent- og Varemærkestyrelsen sat et nyt projekt i søen.

Projektet hedder IPR Business Insight og har til formål, at yde en ekstra indsats for gruppen af virksomheder, der har et begrænset kendskab til mulighederne i IPR-systemet. De skal blive bedre til at beskytte og udnytte deres viden optimalt og således høste de gevinster, der måtte komme i kølvandet derpå.

Læs mere om IPR Business Insight her på siden.

Projekt data

Konference

Ved at benytte linket nedenfor kan man læse mere om afslutningskonferencen vedrørende IPR Turn Around.

Mere IPR

Med projektet IPR Turn Around oparbejdede Industriens Fond sammen med Patent- og Varemærkestyrelsen en masse ny viden. Med et nyt projekt, IPR Business Insight, skal denne viden spredes til de virksomheder der kan få gavn af de nye værktøjer og den nye viden.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.