FabLab-konference på vej

18.04.2017

Den 20. april afholder projektet FabLab @ School en konference om projektets resultater og konklusioner.

På Dokk1 i Aarhus bliver konferencens omdrejningspunkt de resultater som er kommet ud af projektet FabLab @ School. Således vil konferencen beskæftige sig med underviserpraksis, videns- og skoleudvikling og hvordan folkeskoler fremadrettet kan arbejde med design-didaktik i praksis.
 

Praksisnær undervisning

FabLab @ School-projektet er gennemført af Aarhus Universitet og Industriens Fond. Projektet tager udgangspunkt i initiativer udviklet på Stanford University, hvor fokus er at lære elever at arbejde med nye digitale teknologier og værktøjer i praksis. Konceptet var til at begynde med rettet mod tekniske uddannelser, men projektet har arbejdet med udbredelse til folkeskoler og har i den sammenhæng undersøgt, hvad det kan betyde for eleverne dér.

Målet er, ved hjælp af de praksisnære undervisningsforløb, at projektet bidrager til at øge elevernes forståelse for og kompetencer inden for innovations- og designprocesser, og samtidigt bidrager til elevernes interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Læs mere om konferencen på projektets egen hjemmeside.

Projektet

Fablab @ School-projektet er skabt i et samarbejde mellem Industriens Fond og Aarhus Universitet. Læs mere om projektet her.

Fablab @ School

På projektets egen hjemmeside kan man læse mere om projektet og konferencen.