Leanrejsen – en guide til leanledelse

Virksomheder som systematisk indfører lean, kan skabe store produktivitetsforbedringer flere steder i virksomheden.

Kernen i Leanrejsen har været, at udvikle og afprøve en række konkrete værktøjer til at indføre lean i produktions- og servicevirksomheder i Danmark. Projektet har skullet vise en vej, som virksomhederne kan anvende i arbejdet med at lean-transformere produktionen eller andre dele af forretningen.

Værktøjerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra konkrete virksomheder, som i projektforløbet bliver undervist og vejledt i metoden. Projektet har vist, at de involverede virksomheder, som har indført lean på udvalgte områder, har skabt produktivitetsforbedringer på op til 40 procent, og at de også løbende øger produktiviteten efterfølgende.

Kernen i projektet er at udvikle en kvalificeret og afprøvet ledelsesguide til indførelse af lean efter følgende hovedfaser:

  • Strateginedbrydning og opfølgning
  • Konvertering
  • Stabilisering
  • Organisering
  • Kultur

Hver af hovedfaserne har en række trin, som implementeres med tilhørende værktøj. Værktøjerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra konkrete virksomheder og arbejdsforløb.

Projektet er fordelt på henholdsvist klassiske fremstillingsvirksomheder, servicevirksomheder og administrative processer. De nye værktøjer er jordnært tilpasset den enkelte virksomheds virkelighed, så det bliver håndgribeligt for ledelsen at indlejre lean i virksomhedskulturen. En af Lean-filosofiens fædre og førende forskere, professor Daniel T. Jones fra Lean Enterprise Academy i England, er særlig rådgiver på projektet.

Industriens Fond er gået ind i projektet, fordi der opleves et behov for at støtte virksomhederne i at blive mere selvkørende, når der arbejdes med lean. Industriens Fond har desuden valgt at støtte et projekt, der har til formål at udbrede de værktøjer, der er blevet udarbejdet i Leanrejsen til en bredere kreds af virksomheder og deres rådgivere. Udbredelsesprojektet hedder "Lean Læringskæder" og kan besøges her på siden.

Der er udviklet en række værktøjer, samt fem hæfter om Leanrejse-projektet. Hæfterne kan læses nedenfor og på projektets hjemmeside, findes værktøjer og mere information om projektet, virksomhederne og resultaterne.

Om projektet

Projektnavn:
Leanrejsen - en guide til leanledelse

Projektejer:
DI - Dansk Industri

Tid:
2010 - 2016

Støttet med:
9,3 mio. kr.

Website:
www.leanrejsen.dk

tre rapporter

Projektet har udgivet tre rapporter der alle beskæftiger sig med læring, resultater og de værktøjer, som projektet har udviklet og benyttet.

Udvikling og udbredelse

Leanrejsen har, sammen med en række virksomheder, udviklet hæfter, metoder og værktøjer til arbejdet med lean i en dansk virksomhed. Resultaterne har været tilfredsstillende og Industriens Fond har derfor søsat projektet Lean Læringskæder, der skal arbejde for at udbrede værktøjerne fra Leanrejse-projektet, så flere danske virksomheder kan få gavn af projektets erfaringer og resultater.

Kontakt

Projektansvarlig:
Jens Kristian Jørgensen
Chef for ledelsesudvikling og produktivitet
Mail: jkj@di.dk
Telefon: 22 20 49 17

Projektansvarlig Industriens Fond:
Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
Mail: ckk@industriensfond.dk
Telefon: 33 37 62 06