Prisvindende projekt pakkes i kufferter

Børnenes Universitet vandt i maj den europæiske formidlingskonkurrence Reach Out. Til efteråret skal projektets bedste naturvidenskabelige forsøg distribueres til skoler i hele Danmark.

Børnenes Universitet vandt i maj den europæiske formidlingskonkurrence Reach Out, der præmierer det bedste initiativ inden for formidling af materialeforskning. Til efteråret skal projektets bedste naturvidenskabelige forsøg distribueres til skoler i hele Danmark. Selve Børnenes Universitet løb af stablen som et heldagsarrangement på DTU i Lyngby i slutningen af 2014. Arrangementet samlede 520 børn i alderen 9-12 år til en dag med spændende foredrag, forsøg og eksperimenter.
 

Materialer

Temaet for Børnenes Universitet var materialer, valgt blandt andet fordi det er et område som DTU sætter stor fokus på, men selvfølgelig også fordi det er et område, hvor der er masser af sjove og spændende eksempler fra børnenes hverdag. Derudover så er materialer typisk mulige at se og røre ved for børnene.
 

Til glæde for mange

Børnenes Universitet kunne ikke rumme alle de børn der ønskede at deltage. Dertil var lokalerne ganske enkelt for små. Men erfaringerne og de bedte forsøg og eksperimenter fra dagen bliver henover sommeren og efteråret pakket ned i såkaldte materialekufferter.

Disse kufferter bliver efterfølgende distribueret ud i Danmark, så naturfagslærere kan benytte indholdet til at genskabe forsøgene fra Børnenes Universitet i den daglige undervisning af børn i folkeskolen. På den måde kommer projektets erfaringer i anvendelse i flere sammenhænge end blot ved den ene dag som Børnenes Universitet afholdes på og samtidigt sikres det at alle elever i Danmark kan få gavn og glæde af projektet. Målet med Børnenes Universitet er helt overordnet at skabe mere interesse omkring de naturvidenskabelige fag blandt børn i folkeskolen. Den indsats er nu blevet præmieret og håbet er at skolebørn i hele landet vil sidde tilbage med samme positive opfattelse af fag som fysik, kemi og biologi.

Projekt data

Børnenes Universitet

Her på siden kan man læse meget mere om projektet og hensigterne med Børnenes Universitet.

Besøg universitet

Børnenes Universitet har sin egen hjemmeside. Her findes der mere information om selve dagen og om materialekufferten når den ligger klar og færdigpakket.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.