Radikal Forenkling via Design (Proof of Concept)

Radikal Forenkling dækker over evnen til at afdække og prioritere de mest værdiskabende elementer i produkter og processer og eliminere det, der skaber mindre værdi. Der er tale om et optimeringskoncept for eksisterende produkter, processer og ydelser.

Dansk design og designtradition er internationalt kendt og anerkendt for sin enkelhed. Det kommer til udtryk i de mere traditionelle designprodukter som møbler og brugsgenstande, men også i lige så høj grad i produkter og ydelser, der henvender sig til det industrielle og professionelle marked.

Ved at udnytte denne designforståelse strategisk og struktureret kan en virksomhed ”genopfinde” sine produkter og produktportefølje. Gennem udvikling af enkle, logiske og ressourceeffektive løsninger for det enkelte produkt og hele produktprogrammer kan virksomheden skabe en konkurrencefordel.

Gennem samarbejde med Danmarks Teknologisk Universitet og Dansk Design Center, har Industriens Fond sat fokus på netop denne udfordring ved systematisk at udvikle og senest i et samarbejde med konsulenthuset Valcon A/S at afprøve en metode, der kan gøre virksomheder i stand til at identificere de potentelle gevinster, der kan opstå gennem en radikal forenkling af deres produktprogrammer. Der er to dimensioner i radikal forenkling. Den ene dimension handler om, at når produktprogrammet forenkles, så reduceres omkostninger i alle andre funktionsområder. Den anden dimension handler om, at når produkter forenkles, bliver det nemmere at udvikle nye produkter, for eksempel baseret på veldefinerede moduler. Projektets metode viser betydelige resultater hos de deltagende virksomheder. Dette kommer bl.a. til udtryk i reducerede omkostninger, bedre viden om opdeling mellem standard- og specialordre, udvikling af nye produkttyper og reduktion af komponenter.

Publikation om Radikal Forenkling

Der er i forbindelse med projektet udgivet en publikation, der præsenterer en operationel fremgangsmåde til forenkling af virksomhedernes produktprogram, viser eksempler og præsenterer erfaringer fra en række pilotvirksomheder.

På baggrund af proof of concept-projektet blev det besluttet, at metoden skulle rulles ud hos en lang række danske produktionsvirksomheder. Til dette formål er der udviklet en metode-pixi, der er frit tilgængelig for alle.

  • Læs mere om metode-pixi´en her.

 

Mere om projektet

  • Se videoer fra konferencen på Dansk Design Center
  • Læs publikationen her
  • Læs om metode-pixi´en her

Om projektet

Projektnavn:
Radikal Forenkling Via Design (Proof of Concept)

Projektejer:
DTU & DDC

Tid:
2010 - 2013

Støttet med: 
6,0 mio. kr.