Career Mentoring Programme

Gennem en afprøvet mentorordning vil projektet styrke både rekruttering og fastholdelse af internationale specialister i danske virksomheder.

Mange internationale specialister rejser hjem før tid, hvilket ofte skyldes, at ægtefællen mangler arbejde eller netværk i Danmark. Formålet med projektet er derfor at videreudvikle og finpudse en mentorordning, der skal hjælpe den medrejsende ægtefælle ind på det danske arbejdsmarked. Det skal få specialisterne til at blive i de danske virksomheder i den planlagte periode – og gerne endnu længere.
 
Målgruppen for projektet er internationale virksomheder og forskningsenheder i den såkaldte Vidensby i Lyngby. Der er et stort og stigende behov blandt beboerne i Vidensbyen for at rekruttere de bedste forskere og specialister fra hele verden. Kun på den måde kan man klare sig i en stigende global konkurrence. Fra den eksisterende gruppe af internationale medarbejdere udvælges der ledere og medarbejdere, der kan varetage funktionen som mentorer.
 
 

METODE

Der skal planlægges en stærk og velfungerende kommunikationsindsats, som hvert år sikrer rekruttering af mindst 20 mentorer samt 20 mentees til et 6-måneders forløb. 
Der er som udgangspunkt planlagt følgende aktiviteter for projektet:  
 
  • Udvikling af informationsmateriale samt rekruttering og udvælgelse af mentorer og mentees – herunder blandt andet annoncering og informationsmøder. 
  • Der skal afholdes mentorforløb, som skal indeholde følgende elementer:
    • CV-workshop for mentees og kurser for mentorer. 
    • Kick-off for mentorer og mentees, herunder speed-networking, forventningsafstemning af første mentor/mentee møde og lignende.
    • Midtvejsmøde med sparring, undervisning og netværk. 
    • Workshop om jobsamtaler. 
    • Evalueringsrapporter. 
 
 

MÅLSÆTNINGER

Projektet har opstillet følgende målsætninger for projektets forskellige tiltag og aktiviteter: 
 
  • Projektet skal medføre, at de deltagende virksomheder oplever bedre muligheder for at tiltrække og fastholde internationale specialister. 
  • Projektet skal skabe resultater og erfaringer, der på længere sigt kan benyttes som en model for virksomheder og kommuner andre steder i landet. 
Endvidere forventes der følgende effekt for de deltagende virksomheder: 
 
  • Virksomhederne vil opleve en øget fastholdelse af internationale specialister.
  • Virksomhederne får mulighed for at styrke deres interne ”employer brand”.
  • Mentorerne styrker deres erhvervsmæssige og personlige kompetencer. 
  • Mentees får en bred vifte af karrieremæssige fordele, der kan hjælpe den pågældende til bedre netværk og fast arbejde i Danmark.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Career Mentoring Programme

Projektejer: 
Lyngby-Taarbæk Vidensby 

Tid:
2015-2017

Støttet med: 
0,5 mio. kroner 

guide

Projektet har udviklet en 10-trins mentorguideguide baseret på erfaringerne fra mentorforløbene. Guiden forklarer trin for trin, hvordan man opretter en succesfuld mentorordning fra de indledende overvejelser om programindhold, rekruttering af mentorer og mentees til forventningsafstemning og evaluering.

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

Career Mentoring Programme - Afrapportering - Industriens Fond

KONTAKT

Projektansvarlig:
Caroline Arends
Adm. direktør
Telefon: 22 62 07 10 
Mail: ca@vidensby.dk 

Industriens Fond: 
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig 
Mail: oos@industriensfond.dk 
Telefon: 33 37 62 08