Afgørelsens time for tyve teknologiiværksættere

09.11.2017

Innovative iværksættere viste gode idéer frem til velbesøgt Åbent Hus hos Danish Tech Challenge. Nu går forløbet ind i en afgørende fase frem mod finalen til januar.

Lasere, sensorer, cleantechløsninger, velfærdsteknologi og meget andet har fundet vej til dette års Danish Tech Challenge. Blandt 3D-printede prototyper og spejlblanke stålflader fandt man de ambitiøse iværksættere der udgør kernen i årets version af Danish Tech Challenge og rundt om dem havde også en række nysgerrige business angels fundet vej til det åbne hus i Lyngby.

Dagens program handlede først og fremmest om at vise virksomhederne frem for publikum. Indledningsvist skete det i plenum, hvor alle virksomheder kort kunne pitche sin idé fra scenen og dernæst forløb resten af aftenen ved stande, hvor der var mulighed for at fordybe sig yderligere i den enkelte virksomhed – røre ved produktet, møde folkene bag idéen og lære lidt mere om forretningsmodellen, markedet og de videre planer.
 

En konkurrence hvor alle skal vinde

Danish Tech Challenge udspringer af en temaindkaldelse som Industriens Fond gennemførte tilbage i 2013. Med temaindkaldelsen ønskede fonden at iværksætte nye projekter, der kan hjælpe danske iværksættervirksomheder fra industrien bedre i gang og bidrage til at flere overlever, vokser og eksporterer.

Danish Tech Challenge Industriens Fonds Iværksætterpris Industriens Fond Scion DTU DTC DTU Skylab fonden

Selvom konkurrenceelementet er en vigtig del af Danish Tech Challenge og øger motivationen og virksomhedernes higen efter at bevæge sig fremad, så er iværksætterforløbet ikke bare en konkurrence, hvor det handler om at vinde Industriens Fonds Iværksætterpris og den medfølgende præmiesum.

Danish Tech Challenge Industriens Fonds Iværksætterpris Industriens Fond Scion DTU DTC DTU Skylab fonden

Håbet er, at alle de virksomheder der deltager i forløbet, kommer ud som vindere på den anden side. Med et optimalt team, med et velfungerende produkt, der møder kundernes ønsker, med en eksekverbar forretningsmodel og med mod til at drive virksomheden frem mod øget vækst.
 

Sæt kryds den 17. januar 2018

De tyve virksomheder, der er kernen i Danish Tech Challenge arbejder hver eneste dag med produkter, patenter og strategier. Nu er arbejdet for alvor gået ind i en afgørende fase i forhold til iværksætterforløbets afslutning.

Danish Tech Challenge Industriens Fonds Iværksætterpris Industriens Fond Scion DTU DTC DTU Skylab fonden

I starten af 2018, nærmere bestemt den 17. januar, kåres vinderen af Danish Tech Challenge nemlig ved et festligt arrangement, hvor de virksomheder, der har klaret sig bedst i gennem forløbet, kommer op på scenen og fremviser forretningsidéen og hvor den endelige vinder modtager Industriens Fonds Iværksætterpris.

Så sæt kryds i kalenderen og læs med i Industriens Fonds nyhedsbrev når tilmeldingen til arrangementet åbner.

Projektet

Danish Tech Challenge er blevet afholdt siden 2014. Læs om projektet og de tidligere vindere her.

Temaindkaldelse

Danish Tech Challenge udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om flere vækstiværksættere i Danmark. Industriens Fond udbyder jævnligt temaindkaldelser, cirka en eller to gange om året, og her på siden kan man læse om alle de tidligere temaindkaldelser. Ligeledes kan de projekter som er iværksat som følge af temaindkaldelser også besøges.

Deltagerne

Der er tyve virksomheder med i Danish Tech Challenge. De er alle beskrevet her.

Finale og fejring

Den 17. januar 2018 fejres vinderen af Danish Tech Challenge. Det sker ved et festligt arrangement, hvor vindervirksomheden modtager Industriens Fonds Iværksætterpris. Når tilmeldingen til arrangementet åbner, så annonceres det naturligvis på Linkedin, på Twitter og i Industriens Fonds nyhedsbrev.