Virtuel virkelighed rykker ind på biblioteket

15.08.2019

Der er fokus på virtual og augmented reality, når biblioteket på Danmarks Tekniske Universitet slår dørene op den 28. august.

Mange danske virksomheder kan høste tydelige gevinster ved at benytte VR og AR – altså Virtual Reality og Augmented Reality – til at styrke forretningen. Men det er kun få danske industrivirksomheder, der på nuværende tidspunkt er i gang med at udnytte det potentiale der ligger gemt i brugen af digitale virkeligheder.

Det er synd. For teknologierne besidder muligheder for forbedringer på områder som produktivitet, kunderelationer eller andre nøgleparametre i enhver virksomhed – og succesfulde erfaringer er allerede set hos internationale industrispillere som eksempelvis Boeing, Grundfos, Thyssen og General Electric.
 

Kom og kig med

Et nyt projekt – kaldet Digital Reality – skal hjælpe danske virksomheder, som ønsker at arbejde med VR og AR. Indtil den 15. september 2019 kan interesserede virksomheder henvende sig til projektet via projektets hjemmeside, med henblik på at være med i målrettede udviklingsforløb.

Hele projektet – og de muligheder som findes i den nye teknologi – kan besøges og afprøves den 28. august 2019 ved et åbent arrangement på DTU Bibliotek i Lyngby.

Ud over at fortælle om projektet og de muligheder som projektet tilbyder til danske virksomheder, så vil det også være muligt at prøve industrinære – og også mere kuriøse – eksempler på hvad Virtual, Augmented og Mixed Reality kan byde på.

Projektet

Digital Reality-projektet gennemføres af Virsabi, Kring Innovation og Danmarks Tekniske Universitet. Læs mere om projektet her.

Arrangementet

Arrangementet afholdes den 28. august på DTU Bibliotek i Lyngby. Læs meget mere om program og tilmelding her.

PARTNERE

Projektet udføres i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Virsabi og Kring Innovation. Besøg dem her.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål angående Industriens Fonds støtte til projektet kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk