Europaskolen slog dørene op

30.11.2018

Danmarks nye Europaskole blev indviet med pomp, pragt og internationale elever.

Navnet tro er Europaskolen en slags folkeskole for børn og unge i internationale familier. Den spritnye skole på 14.000 kvm. har plads til 900 elever helt fra 0. klasse gennem gymnasiet til og med 3.G, og ligger i Carlsberg Byen midt i København.

Europaskolen er etableret med støtte fra blandt andre Industriens Fond på 32 mio. kroner. I torsdags stod skolen endelig klar til brug, og fik en forrygende velkomst med tale af H.K.H. Prinsesse Marie. Også Mads Lebech, adm. direktør Industriens Fond, og Københavns overborgmester Frank Jensen var på talerstolen.

Tankerne bag skolen

Dansk erhvervslivs konkurrenceevne er afhængig af tilgang af højt kvalificeret international arbejdskraft. Industriens Fond fandt det på den baggrund meget meningsfuldt, sammen med Københavns Kommune, at udvikle tankerne og idéen om en Europaskole, og Fonden valgte tillige at bidrage med økonomi til projektet.

Også Realdania, Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden har bidraget med store bevillinger til den nye skole, hvis formål det er at sikre internationalt akkrediterede offentlige skolepladser til børn og unge, hvis forældre er ansat ved internationale organisationer og virksomheder. Og dermed tjener skolen samtidigt et vigtigt formål for samfundets vækst og velfærd.

Indvielse af Europaskolen

Indvielse af Europaskolen

Indvielse af Europaskolen

Indvielse af Europaskolen

Europaskolen

PROJEKTET

Industriens Fond har støttet Europaskolen i København. Benyt linket her for at læse mere om projektet.

EUROPASKOLEN

Europaskolen i København åbnede i august 2014 i midlertidige lokaler. Nu er Europaskolen åbnet i de nye lokaler i Carlsberg Byen. Læs mere om Europaskolen på dens egen hjemmeside.

fællesskabet BAG SKOLEN

Carlsberg Byen er bygherre og byggeriet tilvejebringes af Københavns Kommune, Realdania, Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden og Industriens Fond i fællesskab. Besøg projektpartnerne her.

KONTAKT

Spørgsmål vedrørende Industriens Fonds engagement i Europaskolen kan stilles til Fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk