FN’s verdensmål som konkurrenceparameter

Projektets formål er at sætte en operationalisering af verdensmålene på agendaen som årstema i VL-netværket og på VL-døgnet i 2019.

Projektet vil styrke dansk erhvervsliv til på en let tilgængelig måde at skabe forretning og værdi i anvendelsen af FN’s verdensmål som konkurrenceparameter samt øge danske virksomheders indsigt i, at FN’s verdensmål vil blive en ny konkurrenceparameter. Målgruppen for projektet er Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL)s medlemmer – erhvervsledere.

Projektet udføres af VL i samarbejde med UNICEF, Global Compact Network Denmark, DTU, CBS og McKinsey og Company.
 

METODE

På baggrund af en kortlægning af medlemmernes kendskab til og brug af verdensmålene som konkurrenceparameter afholdes en række landsdækkende faciliterede workshops i VL-regi med henblik på at videndele og rådgive virksomhederne i at udvikle én eller flere konkrete Verdensmålsinitiativer, som kan skabe forretningsmæssig værdi.

Kortlægningen og resultaterne fra workshops’ne munder ud i en opsamling og en analyse, som skal danne udgangspunkt for udviklingen af en række open source digitale guides og værktøjer, som vil være tilgængelige på VL’s hjemmeside for alle interesserede virksomheder.

Resultaterne præsenteres ved VL-døgnet 2019 ”Verdensmålene LIVE!”, som afholdes i FN byen den 6. juni 2019 med UNICEF som frontdriver. Ligeledes præsenteres resultater og guide ved UN Global Compact Summit i New York i september 2019.
 

EFFEKT

Projektet forventer at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at give virksomhederne en konkret indsigt i og værktøjer til, hvordan verdensmålene kan anvendes som konkurrenceparameter.

Der er opstillet følgende succeskriterier for projektet:

  • Konkret indsigt i, hvordan verdensmålene kan anvendes som konkurrenceparameter.
  • Over 80% af medlemmerne tilkendegiver, at de aktivt vil bruge den viden, som de har tilegnet sig fra projektet, og at den er nyttig i deres virksomhed.

Flere end 1000 downloads af guiden inden for de første 6 måneder.

 

OM PROJEKTET

Projektnavn:
FN’s verdensmål som konkurrenceparameter

Projektejer:
Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL)

Tid:
2018-2019

Støttet med:
3,83 mio. kroner

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) i samarbejde med række danske aktører. Besøg dem herunder.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Ida Bratting Kongsted
Direktør
Telefon: 51 51 98 01
Mail: ibk @vl.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk