Graduate Business Conference 2018

Fremtidens beslutningstagere fra hele verden samles i København. Det sker ved arrangementet Graduate Business Conference 2018.

Formålet med projektet er at afholde konferencen Graduate Business Conference 2018. Arrangementet samler fremtidens beslutningstagere og forretningsledere, herunder MBA-studerende fra de 60 bedste business-skoler på tværs af USA, Europa og Asien, for at sætte fokus på lederskab i industrien i en bæredygtig kontekst. De udvalgte skoler sender deres absolut bedste studenterrepræsentanter, hvilket betyder, at Graduate Business Conference 2018 for alvor er samlingspunkt for verdens bedste studerende.

Konferencen afholdes som et samarbejde mellem Copenhagen Business School, CBS Students og organisationen Graduate Business Forum, som er et verdensomspændende universitetsnetværk for de bedste business-skoler i verden.
 

METODE

Graduate Business Conference 2018 forløber over fire dage fra den 20. marts til den 25. marts 2018 og bliver afholdt på Copenhagen Business School under temaet ”The Nordic Way”.

Hver konferencedag sætter skarp fokus på bestemte udfordringer og fordele ved nordisk virksomhedsførelse og konferencen går i dybden med innovation, konkurrenceevne, bæredygtighed og erhvervslivets fremtidsudsigter.

På konferencen vil de delegerede studerende bearbejde centrale aspekter af den nordiske forretningsmodel og i tæt samarbejde med forskere og eksperter fra erhvervslivet finde frem til præcis det, der gør, at et lille geografisk område kan have så stor indflydelse på internationalt plan.

Programmet vil endvidere bestå af gæstetalere fra nogle af de vigtigste virksomheder i de nordiske lande.
 

EFFEKT

Konferencen er et perfekt forum til at eksponere danske og nordiske virksomheder for de kommende beslutningstagere og virksomhedsledere fra hele verden. Projektet forventer derfor, at konferencen er med til at skabe forbindelser mellem en gruppe af verdens bedste studerende og en række centrale aktører i dansk erhvervsliv. Endvidere forventes det, at konferencens globale perspektiv fremhæver, hvordan et land som Danmark er i stand til at konkurrere på internationalt plan inden for en lang række industrier.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Graduate Business Conference 2018

Projektejer: 
CBS Students

Tid: 
2018

Støttet med: 
0,1 mio. kroner

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

Graduate Business Conference 2018 - Industriens Fond

BESØG PARTNERNE

Projektet udføres i et samarbejdet mellem Copenhagen Business School og CBS Students og bag selve konferencen findes organisationen Graduate Business Forum. Besøg de involverede parter her:

KONTAKT

Projektansvarlig:
Sebastian Toft Bringstrup
Studerende & Bestyrelsesmedlem
Telefon: 26 83 90 68
Mail: stb@gbc18.com

Projektansvarlig Industriens Fond:
Morten Mommsen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 09
Mail: mm@industriensfond.dk