Matematikcenter

Med velstruktureret lektiehjælp, vil projektet få flere unge til at klare sig bedre i de matematiske fag.

Hvis det danske samfund skal vedligeholde konkurrenceevnen og overleve i vækstkapløbet, så er der brug for den bedste forskning og de skarpeste talenter. Derfor er det afgørende, at danske børn og unge har de bedste forudsætninger og muligheder for at uddanne sig.

Nogle børn og unge oplever af og til frustrationer ved matematik og lignende fag – både i folkeskolen og i løbet af deres ungdomsuddannelse. De får ikke altid lært de grundlæggende begreber og rammes af det allerede tidligt i uddannelsesforløbet. Den tendens vil Matematikcenter nedbryde.
 

Metode

Matematikcenter tilbyder gratis lektiehjælp for at stimulere unges interesse for matematik og derved øge deres muligheder for uddannelse. Matematikcenters lektiehjælp er gratis og for alle, uanset fagligt niveau og skole.

Projektet ønsker at styrke unges mulighed for en videregående uddannelse. Dette skal gøres ved at tilbyde matematiklektiehjælp på udvalgte ungdomsuddannelser i hele landet. Projektet skal således:

  • Skabe større udbredelse af Matematikcenters lektiecafeer og onlinehjælp.
  • Nå en større målgruppe.
  • Få flere velkvalificerede frivillige til Matematikcenter.
  • Teste nye former for lektiehjælp.
  • Hjælpe flere til at opnå en faglig tilfredshed i matematik.

Projektet vil på forskellig vis teste og udvikle metoder til at få mest muligt nytte ud af Matematikcenters aktiviteter – både de fysiske lektiecaféer på uddannelsesinstitutioner overalt i Danmark og aktiviteterne med onlineløsninger på nettet.

 

Matematikcenters aktiviteter henvender sig til et ganske bredt publikum. Eleverne kan således typisk inddeles i tre målgrupper:

  • De dygtigste elever, som bruger Matematikcenter til sparring og for at få inspiration til det fremtidige karriereforløb. Det er elever som tit mangler udfordringer i undervisningen. De ønsker ofte at få hjælp til matematiske opgaver som ligger uden for pensum.
  • Elever som har en gennemsnitlig forståelse for matematik, men som er stødt på et ekstra svært emne, eller som er kommet bagud på grund af eksempelvis sygdom eller fravær.
  • De elever, som ligger helt i bunden og har det meget svært med matematik. De kommer i lektiecafeerne for at få styr på den mest basale matematik. Her arbejdes der i første omgang med at styrke den matematiske selvtillid og sørge for at skabe den grundlæggende forståelse via gentagende øvelser.

Matematikcenters frivillige besidder alle et højt faglige niveau og en begejstring for matematik. De frivillige ønsker, at dele deres viden og glæde ved matematik med andre og alle har som minimum A-niveau i matematik fra en gymnasial uddannelse. Matematikcenter rekrutterer, organiserer og kvalitetssikrer at alle frivillige har de rette faglige og sociale kompetencer.
 

Evaluering

Projektet udarbejder statistik i forhold til antallet af elever og frivillige, som deltager i løbet af projektperioden. Derudover bliver der undervejs målt og evalueret på, hvilke spørgsmål eleverne henvender sig med. Projektet indsamler alle data og sammenfatter en endelig vurdering af hele projektet i slutningen af projektperioden.

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Matematikcenter

Projektejer: 
Matematikcenter

Tid: 
2014 - 2015

Støttet med: 
0,1 mio. kroner

Hjemmeside:
www.matematikcenter.dk

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses her på siden.
 
Matematikcenter rapport
 

Besøg Matematikcenter

Matematikcenter kan besøges flere steder på nettet. Blandt andet findes der et forum hvor der kan stilles spørgsmål inden for matematik og derudover findes også en side om Matematikcenter på FaceBook.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Bolette Møller Jensen
Kommunikationsansvarlig
Telefon: 60 12 98 35
Mail: bolette@matematikcenter.dk

Industriens Fond: 
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig 
Mail: oos@industriensfond.dk 
Telefon: 33 37 62 08