Usædvanlig forretningsudvikling i en uforudsigelig tid

06.07.2020

Systematisk brug af designtænkning skal få virksomheder styrket ud af corona-krisen.

Den igangværende krise har sat mange danske virksomheder i en svær situation. Mange oplever udfordringer i forhold til manglende efterspørgsel, forsinkelser på forsyninger og forringede eksportmuligheder. Krisen har derfor givet virksomheder grund til eftertanke og refleksion i forhold til om deres værditilbud kan optimeres eller udvikles.

Og sådan er det nogle gange. Virksomheder har af og til brug for at se sig selv og sine værditilbud med friske øjne - især når der er brug for nytænkning eller behov for at gå nye veje for at sikre virksomhedens relevans i fremtiden. Med det udgangspunkt udbydes nu en række spændende udviklingsforløb, med det formål at hjælpe danske virksomheder med at sætte skub i hjulene igen efter corona.
 

Konkret og virksomhedsnær udviklingsproces

Det nye projekt Business As Unusual vil bruge den nuværende krisesituation som katalysator for innovation og forandring, og lære op til 100 små og mellemstore virksomheder at bruge designtænkning til at finde nye løsninger på forretningsmæssige udfordringer.

Designtænkning er et praktisk alternativ til klassisk forretningsudvikling og er særligt effektivt, når der er behov for at tænke i nye baner. Det centrale i måden at arbejde på, er altid at have virksomhedens brugere og kunder i centrum, samt at designe løsninger, koncepter og forretningsmodeller, der taler sig direkte ind i deres behov.

I praksis handler Business As Unusual derfor om at identificere nye løsninger og koncepter, som udvikles og testes i samarbejde med kompetente designere og forretningsudviklere.

Projektet

Læs mere om Business As Unusual her på Industriens Fonds hjemmeside, eller besøg projektets egen hjemmeside her.

Genstart NU

Business As Unusual er søsat som led i Industriens Fonds særlige indsats, genstartNU.dk. Læs mere om indsatsen her.

MERE INFORMATION

Spørgsmål angående det nye initiativ kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk