Verdensmålene buldrer videre verden over

23.09.2019

I disse dage er beslutningstagere fra hele verden samlet i New York. På dagsordenen er blandt andet arbejdet med de 17 verdensmål.

Tusindvis af virksomhedsledere og statsoverhoveder er samlet til FN’s generalforsamling og klimatopmøde i New York. Heriblandt også mange fra Danmark.

Et altoverskyggende element på agendaen i New York er arbejdet med FN’s 17 verdensmål, de såkaldte Sustaianble Development Goals (SDG). Målene blev sat for fire år siden, og sidenhen har organisationer og ildsjæle verden over forsøgt at få flere og flere af klodens indbyggere med på bæredygtighedsvognen.

Målene har heldigvis fået en positiv modtagelse de fleste steder, og i dag er der eksempelvis mange danske virksomheder, der arbejder med bæredygtighed og forretningsudvikling med udgangspunkt i de 17 verdensmål.
 

Målene spiller en vigtig rolle

Også i Industriens Fond har verdensmålene – og særligt erhvervslivets arbejde med målene – fået en vigtig plads i det strategiske arbejde og fondens uddelingspolitik.

Det har konkret kastet en række SDG-projekter af sig, hvor sigtet er at hjælpe danske virksomheder til at arbejde med verdensmålene på en god måde:

  • SDG Accelerator
    Sammen med UNDP Danmark fokuserer projektet på at styrke virksomheders innovationsarbejde med verdensmålene for øje.
  • Fra Filantropi Til Forretning
    Sammen med Dansk Industri, Global Compact og en række andre aktører udvikler projektet ny viden og nye metoder, der integrerer bæredygtighed i virksomhedernes produktion.
  • Verdensmål i værdikæden
    Med Global Compact og REGA som primære aktører sættes der fokus på bæredygtighed i danske restauranters værdikæder.
  • FN’s Verdensmål Som Konkurrenceparameter
    Sammen med Dansk Selskab for Virksomhedsledelse blev verdensmålene gjort til årstema på VL Døgnet 2019 og fortsætter med at præge arbejdet i landets VL Grupper.
  • SDG Business Booster
    Med de nye Erhvervshuse som projektledere sigter projektet efter at hjælpe danske virksomheder til at øge eksport- og vækstmuligheder ved at arbejde med de 17 verdensmål.
  • INDEX:Award
    Sammen med The Index Project er Industriens Fond gået ind i INDEX:Award med henblik på at udvikle prisen yderligere i retning mod bæredygtighed, og samtidigt øge den positive impact som prisen og projektets arbejde kan få på erhvervslivet.
  • Baseline
    Sammen med en række fonde og med Danmarks Statistik som det absolutte fyrtårn udvikles en ny nulpunktsmåling, en såkaldt baseline, til at skabe transparens i verdensmålene og give virksomheder et alment anerkendt redskab, hvormed de kan måle deres arbejde med målene.

Ud over de specifikke SDG-projekter har Industriens Fond iværksat og støttet en lang række af projekter som arbejder med bæredygtighed på forskellige områder, heriblandt uddannelse, ressourceforbrug, grønne løsninger og meget andet.

Arbejdet med de 17 verdensmål fortsætter selvsagt i Industriens Fond. Og de mange projekters arbejde, aktiviteter og resultater kan løbende følges i den dedikerede verdensmåls-gruppe på Linkedin

Følg med

Mange initiativer er blevet iværksat i Danmark med fokus på verdensmålene. Følg initiativernes arbejde i gruppen "Verdensmål og Virksomheder" på Linkedin.

Virksomheder

En række virksomheder arbejder systematisk med verdensmålene. Se en række eksempler herpå i projektet Fra Filantropi Til Forretning.

Vigtige verdensmål

Verdensmålene indgår blandt mange andre elementer i Industriens Fonds strategi. Læs den her.

YDERLIGERE INFO

Yderligere information om Industriens Fonds engagement i arbejdet med verdensmål i danske virksomheder kan fås ved at henvende sig til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk