Uddannelsesprojekt for SMVer

Projektet vil øge virksomhedernes modstandsdygtighed over for cyberhændelser.

I takt med at teknologien udvikler sig, stiger antallet af cyberangreb mod virksomheder i Danmark. Der er dog mangle på information til rådighed og opmærksomhed fra virksomhederne til at fortage de rette modforanstaltningerne. For bedre at kunne beskytte sig imod og håndtere hackerangreb, er det afgørende, at SMVerne modtager viden om de mest almindelige trusler og faldgruber, når det kommer til it-sikkerhed.

Derfor er det projektets hensigt at afholde og udbrede efteruddannelsesforløb, der understøtter SMVers kapacitetsopbygning på cyberområdet.

Projektets formål er at uddanne SMVernes it-sikkerhedsansvarlige, så de fremadrettet vil begynde at stille de rigtige spørgsmål og krav både internt og til deres leverandører, og højne leverandørernes it-sikkerhedsmæssige kunnen ift. at levere tilpas sikre løsninger til virksomhederne.  Derigennem støtte både udbud- og efterspørgselssiden og skabe grundlag for et generelt højere it-sikkerhedsniveau blandt danske SMVer.

Projektet udføres af IT-Universitetet i samarbejde med Langkjaer Cyber Defence og konsulenthuset Globeteam.
 

METODE

Projektet henvender sig til små og mellemstore virksomheder i Danmark samt udbydere af it-ydelser til små og mellemstore virksomheder i Danmark. 
Projektet hovedaktiviteter er anvendelsesorienteret uddannelse opdelt i moduler skræddersyet til den individuelle virksomhed. Undervisningen vil være en kombination at fysisk undervisning samt via en e-læringsportal. 

Hovedaktiviteterne kan overordnet opdeles i fire faser:

  • Periode 1, læring og planlægning
  • Periode 2, fysisk uddannelse og udvikling af e-læringsplatform 
  • Periode 3, Videre drift af e-læringsplatform 

Den fysiske undervisning vil bestå af traditionel konfontrationsundervisning med fokus på eksempler fra virkeligheden samt løbende bidrag fra kursisterne. Mens de tekniske dele af undervisningen til SMVer med intern drift, it-leverandørerne og SMVer med en it-sikkerhedsfunktion vil gøre brug af tekniske demonstrationer og øvelser og inddrage kursisternes tekniske erfaringer. 
 

EFFEKT

Projektet forventer på kort sigt at højne danske SMVers samt deres it-underleverandørers it-sikkerhedsmæssig forståelse, så SMVer vil blive i bedre stand til at stille de rigtige spørgsmål og krav til leverandører, og samtidig gøre leverandørerne bedre rustet til at imødegå disse krav.  På længere sigt forventes projektet at højne it-sikkerhedsniveau betydeligt hos danske SMVer.
 

PROJEKTET

Projektnavn:
Uddannelsesprojekt for SMVer

Projektejer:
IT-Universitetet

Tid:
2019-2021

Støttet med:
11,68 mio. kroner

Hjemmeside:
Læs om uddannelsen her

Projektpartnere

Projektet udføres af IT-Universitetet i samarbejde med række danske aktører:

KONTAKT

Kontaktperson:
Jens Christian Godskesen
Prorektor
Telefon: 72 18 50 00
Mail: jcg@itu.dk

Ansvarlig Industriens Fond:
Malene Stidsen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 34
Mail: ms@industriensfond.dk