WTA California
Projektet skulle etablere en dansk-amerikansk alliance inden for drikkevand i Californien. Det skulle fremme dansk eksport til USA inden for vand- og spildevandssektoren.
Håndteringen af vand – blandt andet rent drikkevand – er blevet en aktuel udfordring Californien, der de sidste fire år har oplevet en massiv tørke. Det har sat Californiens vandforsyning og økonomi under pres. Projektet ’WTA California’ ville med dansk rådgivning og danske vandløsninger bidrage til at løse Californiens akutte og samfundsødelæggende vandmangel. Det skulle danne grobund for øget dansk eksport inden for vandområdet – både i Californien og i USA, men på sigt også andre steder på kloden.
METODE
Alliancen skulle fysisk forankres hos det danske innovationscenter i Silicon Valley. Herfra skulle alliancen være med til at skabe unik mulighed for at sammentænke eksportfremme, vandteknologisk innovation, videndeling og vidensudvikling.
Projektet indeholdte en række hovedaktiviteter, som alliancen gennemførte for at skabe en nyttig, velstruktureret og veldokumenteret model:
- 1. aktivitet:
Strategisk analyse og kortlægning af amerikanske forsyningsselskaber og deres behov. - 2. aktivitet:
Identifikation af potentialer for afsætning af alliancens produktportefølje inden for højteknologiske drikkevandsløsninger, herunder muligheden for system- og totalløsninger. - 3. aktivitet:
Strategisk analyse af mulighederne for at skabe synergi mellem alliancens virksomheder og de produkter der er attraktive på det amerikanske marked.
EFFEKT
- Besøg hos ti amerikanske forsyningsselskaber i Californien hver måned med fokus på at opbygge tillidsfulde relationer til stakeholders.
- Afholdelse af fire workshops baseret på viden om det amerikanske marked for drikkevand. Mødernes indhold skal basere sig på viden fra møder med amerikanske stakeholders.
- Identifikation af seks konkrete projekter hvor danske drikkevandsløsninger overtrumfer amerikanske løsninger.
- Ordrer for et tocifret millionbeløb til alliancens virksomheder.
- Etablering af tre fyrtårnsprojekter.
- Implementering af projektets metode og markedstilgang i flere lande.
OM PROJEKTET
Projektnavn:
WTA California
Projektejer:
Aarhus Vand
Tid:
2016 - 2018
Støttet med:
4,0 mio. kroner
Temaindkaldelse
Projektet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om nye veje til eksport for danske virksomheder. Læs mere om denne - og andre - temaindkaldelser, via linket nedenfor.
AFSLUTTENDE RAPPORT
Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.
KONTAKT
Projektansvarlig:
Lars Schrøder
Adm. direktør
Telefon: 89 47 11 00
Mail: lsc@aarhusvand.dk
Industriens Fond:
Morten Mommsen
Projektleder
Telefon: 33 37 62 09
Mail: mm@industriensfond.dk