Vækst og innovation via avancerede materialer

Projektet undersøger, om danske virksomheder i tilstrækkelig grad anvender viden om materialer i arbejdet med innovation og produktudvikling.

Interessen for materialer skyldes at viden om materialer – og især nye bæredygtige materialer – bliver en stadig større konkurrenceparameter for virksomheder. Udfordringen er, at et eventuelt materialeskift ofte vil kræve mange andre nye processer, nyt produktionsudstyr, nye kvalitetssikringsstandarder og derved for så vidt ny viden på alle niveauer i en virksomhed. Det indebærer en usikkerhed omkring implementeringen og til trods for langsigtede gevinster, så holder virksomheder sig ofte tilbage og mister dermed vækstmuligheden der kunne ligge i at benytte nye materialer.

Særligt mindre og mellemstore virksomheder har behov for at se mulighederne konkret, før de selv investerer. Derfor har det været vanskeligt at bringe den nye forskning, der udføres i regi af universiteter, i anvendelse ude i danske virksomheder.

En anden udfordring er, at der kun findes begrænset viden om, hvad det er for barrierer, virksomheder konkret skal overvinde for at omsætte viden om materialer til styrket konkurrenceevne og øget vækst.
 

Metode

På baggrund af ovenstående blev nærværende projekt udviklet. Projektet belyser blandt andet virksomhedernes behov for yderligere materialeviden, og stræber desuden efter at vise, hvordan den viden omsættes til konkret værdi i virksomheder.

Industriens Fonds samarbejdspartnere i projektet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut, undersøger i alt 15 virksomheder, for at finde ud af hvilke værktøjer, viden og aktiviteter vedrørende materialer, som ville kunne understøtte deres vækst på bedste vis.
 

RESUltater

Projektet har udgivet en opsamlende rapport med kortlægning af centrale indsatsområder på materialeområdet, der er baseret på industriens tilbagemeldinger og internationale trends. Rapporten kan læses via linket nedenfor. 

 

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Vækst og innovation gennem avancerede materialer

Projektejer: 
Aalborg Universitet

Tid: 
2014

Støttet med: 
0,4 mio. kroner

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses her på siden.
 
Vækst og innovation via avancerede materialer - Industriens Fond Afrappotering
 

RAPPORT

Projektet har udgivet en rapport, der opsamler projektets resultater. I rapporten findes der anbefalinger til, hvordan virksomheder bedst muligt opnår vækst i arbejdet med nye materialer. Rapporten kan læses nedenfor. 

Industriens Fond - Vækst og innovation gennem avancerede materialer

KONTAKT

Projektansvarlig:
Jesper de Claville Christiansen
Professor
Telefon: 99 40 89 70
Mail: jc@m-tech.aau.dk

Industriens Fond: 
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig 
Mail: oos@industriensfond.dk 
Telefon: 33 37 62 08