Temaindkaldelse med fokus på Big Data

20.01.2015

Industriens Fonds nye temaindkaldelse skal sætte fokus på arbejdet med Big Data som en kilde til vækst.

Danske virksomheder kan styrke konkurrenceevnen ved at intensivere og optimere arbejdet med Big Data. Ved at viderebringe de gode erfaringer der allerede findes i erhvervslivet, kan flere virksomheder kaste sig ud i arbejdet med Big Data og opnå gevinster af det.

Industriens Fond vil med en ny temaindkaldelse sætte fokus på brugen af Big Data som en kilde til vækst og efterspørger i den forbindelse projekter, der kan være med til at udvikle modeller og værktøjer som kan udbredes til danske virksomheder og relevante organisationer.

Den endelige deadline for indsendelse af projektansøgninger er den 22. april 2015.

Læs mere om ansøgningsprocessen og anden formalia her på Industriens Fonds hjemmeside.

temaindkaldelse

Industriens Fond har lanceret en ny temaindkaldelse som skal sætte fokus på Big Data. Her på Industriens Fonds hjemmeside findes en længere beskrivelse af tankerne bag temaindkaldelsen, samt en række formalia vedrørende indhold, formater og deadlines.

Info

Industriens Fond har tidligere arbejdet med temaindkaldelser og har ad den vej sat flere forskellige projekter i søen. Her på siden kan der læses mere om både de gamle temaindkaldelser, men også om de enkelte projekter som er skabt i kølvandet på temaindkaldelserne.

kontakt

Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
E: ckk@industriensfond.dk
M: 33 37 62 04