CNN og INDEX: Award

CNN International, og Industriens Fond underskrev i foråret 2013 et særligt annoncepartnerskab i forbindelse med CNN International´s programserie ”Connect the World”, der blev lanceret på CNN globalt den 1. juli 2013.

Udsendelsesrækken kørte frem til starten af september måned. I tilknytning hertil blev der vist en kampagne udarbejdet i et samarbejde mellem Industriens Fonds og State of Green, som i korte indslag satte spot på København og Danmark som et samfund med et erhvervsliv, der har mange bud på miljø og klimaløsninger.

Programserien CNN omfattede en række 90-sekunders film, der viste innovative løsninger designet af finalisterne til INDEX: Award 2013, en temauge på CNN International og CNN.com samt en halv times Tv-program i september, parallelt med at House of Green blev indviet.

Se CNN spottet her

INDEX: Award og aktiviteterne i forbindelse hermed har været med til at sætte fokus på Danmark og de styrkepositioner, danske virksomheder har inden for bæredygtighed, design og innovation.

Konkret har den store internationale synlighed været en unik anledning til at fortælle om en af Fondens store satsninger - House of Green – et internationalt besøgscenter med fokus på Danmarks grønne industrier og cleantech, samt hvordan den danske historie og de danske erfaringer viser, hvordan mange danske virksomheders teknologier spiller sammen.

Kampagnen blev vist over for CNN’s Tv- og onlinepublikum i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Stillehavsområdet, og ramte det amerikanske marked via CNN.com.

Den samlede sendetid for Fondens kampagne var ca. 2½ times sendetid fordelt på mere end 160 visninger, og indslagene om Index:Award og finalisterne varede samlet næsten 15 sendetimer.

 

Resultater

  • Se CNN spottet her
  • 90 minutters sendetid fordelt på 160 visninger
  • 15 timers eksponering af Index:Award

Om projektet

Projektnavn:
HoG/Index:

Projektejer:
State of Green

Tid:
2013

Støttet med: 
6 mio. kr.