Danish Creative Industries – forprojekt

Danish Creative Industries (DCI) – forprojekt skal undersøge, om der er grundlag for at etablere en platform og skabe et økosystem for det kreative erhverv med henblik på at styrke branchens vækst- og eksportpotentiale.

Danmark har en international styrkeposition og brand indenfor de kreative brancher og erhverv. På trods af denne styrkeposition ligger der stadig et stort uindfriet innovations-, vækst- og eksportpotentiale hos danske virksomheder. For at realisere dette vil Danish Creative Industries (DCI) – forprojekt afdække mulighederne og behovet for at skabe en platform og økosystem der faciliterer vidensdeling, innovation og netværk på tværs af de danske kreative brancher.

Projektet vil blandt andet kortlægge interessentlandskabet og dets behov for en platform samt udarbejde en række aktivitets- og behovsanalyser gennem brug af kvantitative såvel som kvalitative data og metoder indsamlet fra virksomheder, brancheorganisationer og andre relevante aktører.

Målet for forprojektet er at lægge en forretningsplan for etableringen af platformen, der på længere sigt skal forme bæredygtige, innovative partnerskaber og løsninger, kompetenceudvikle, og give bedre adgang til danske og internationale markeder.

PROJEKTET

Projektnavn:
Danish Creative Industries – forprojekt

Projektejer:​
Volcano

Tid:
2020-2021

Støttet med:
750.000. kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Volcano i samarbejde med en række vidensinstitutioner. Besøg dem herunder.

KONTAKT

Projektansvarlig og kontaktperson
Kristian Riis
Founding Partner
Volcano
20 82 54 44
kristian@volcano.nu

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
33 37 62 06
nn@industriensfond.dk