Digital ledelsesudvikling i lommeformat

14.12.2018

Center for Ejerledede Virksomheder har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet udviklet et on-demand digitalt ledelsesudviklingsforløb som foregår via en ny app.

Center for Ejerledede Virksomheder blev etableret på Copenhagen Business School i 2014 med støtte fra Industriens Fond og har lige siden undersøgt og arbejdet med ejerledede virksomheder i Danmark. På den baggrund opstartede centret sidste år projektet iLEAD, som nu står klar med app'en af samme navn. Den skal styrke anvendelsen af menneskelige ressourcer samt data og information hos ledere i danske virksomheder. Og nu kan man melde sig til, hvis man vil bruge app'en.

Lille input, stort output

App’en er det nyeste skud på stammen fra Center for Ejerledede Virksomheder, og henvender sig til ledere i små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, der har ledelsesansvar for mindst fem medarbejdere. Lederen træner kun ti minutter om dagen i app'en i otte uger og vælger selv, hvilke ledelsesudfordringer og mål man vil arbejde med. Deltagelse er gratis.

Lederen kan arbejde med følgende:

  • Styrke anvendelsen af data og information
  • Styrke anvendelsen af menneskelige ressourcer
  • Forbedring af det interne samarbejde
  • Optimering af arbejdsgange i virksomheden

Selve ledelsesudviklingen vil bestå af podcasts, videoer, quiz, refleksionsøvelser og praktiske øvelser, som man skal udføre i sin virksomhed. Man vil flere gange få feedback på ens ledelse, blandt andet via en rapport om ens medarbejderes svar på enkelte spørgsmål. Alle besvarelser vil være anonyme.
 

Tid og Sted

iLEAD forløbet begynder til marts eller maj 2019
 

Tilmelding

Deltagelse er gratis for alle interesserede, men kræver tilmelding. Du kan læse mere om iLEAD, og hvordan du tilmelder dig på nedenstående link.

iLEAD

Projektets formål er at øge ledernes kompetencer ved at bidrage med ny viden om ledelsespraksis i en digital og global kontekst.

Tilmelding

Besøg iLEADS hjemmesiden for tilmelding. Forløbet starter i marts eller maj 2019.

CENTER FOR EJERLEDEDE VIRKSOMHEDER

Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) blev etableret i 2014 med støtte fra Industriens Fond. Centeret involverer sig i relevante aktiviteter i hele Danmark og rummer også forskning og viden fra andre lande. Centeret udsprang af en temaindkaldelse som Industriens Fond afholdte i 2013.