Ejerledelse – nu og for fremtiden
Center for Ejerledede Virksomheder holder ejerledelseskonference på Frederiksberg, den 25. februar 2015. Alle er velkomne.
5. februar 2015
Under titlen “Ejerledelse – nu og for fremtiden” afholder Center for Ejerledede Virksomheder konference den 25. februar 2015. Konferencen sætter spot på ejerledede virksomheder, og har særligt fokus på langtidsplanlægning, ejerstrukturer og udvikling i virksomhederne.
I dag er næsten 80 % af danske virksomheder ejerledede og udgør et vigtigt DNA i dansk erhvervsliv. I løbet af det kommende årti forventes i omegnen af 25.000 ejerledere at skulle overdrage virksomheden til en ny ejer eller ejerkreds – en overdragelse som er afgørende for virksomhedens fortsatte drift og vækst.
På konferencen vil forskere, rådgivere og ejerledere indtage talerstolen. Her fra præsenteres den nyeste forskning og hands-on erfaringer, og sammen vil deltagerne diskutere udfordringer og potentialer for fremtidssikringen af det rette ejerskab i ejerledede virksomheder – både nu og for fremtiden.
Konferencen er åben for alle, men kræver tilmelding inden torsdag den 12. februar 2015.
Projekt data
Center for ejerledede virksomheder
I samarbejde med CBS og INSEAD etablerede Industriens Fond i 2014 Center for Ejerledede Virksomheder. Centeret udsprang af en temaindkaldelse som Industriens Fond afholdte i 2013.
Konferencen
Konferencen om ejerledelse afholdes den 25. februar 2015. Program og tilmelding findes nedenfor.