FORMALIA: FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE

HER KAN DU LÆSE OM FORMALIA I FORBINDELSE MED TEMAINDKALDELSEN.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist var den 18. marts 2013.
 

Ansøgningsproces

Ansøgninger vil blive sekretariatsbetjent i takt med at de modtages af Fonden. Industriens Fond er en engageret filantropisk fond. Det betyder, at der om nødvendigt vil blive indledt en uddybende dialog med ansøgeren med henblik på projektforelæggelse for bestyrelsen, også uden at det dermed er en indikation af, at der kan forventes opnået støtte.

Bestyrelsen præsenteres for en liste over alle indkomne forslag og ansøger kan forvente svar på ansøgningen efterår 2013. For vurderingskriterier henvises til indkaldelsesteksten og Industriens Fonds mission.

Industriens Fond modtager parallelt med temaindkaldelsen ansøgninger og forslag til projekter om andre temaer. For en almindelig ansøgning henvises til ansøgningsskemaet på Fondens hjemmeside.
 

Bevilling

Industriens Fonds bestyrelse har ikke som sådan reserveret en andel af sin årlige bevilling på 100 mio. kroner til projekter, der skal give flere og mere vækstorienterede iværksættere i Danmark. Der foreligger heller ikke nogen budgetmæssige rammer for det enkelte projekts samlede budget. Ved Industriens Fonds seneste temaindkaldelse, hvor der blev sat særlig fokus på udfordringer for underleverandører, blev der uddelt cirka 20 mio. kroner fordelt på fem projekter.
 

Ophavsret

Der gøres opmærksom på, at Industriens Fond frit kan arbejde videre med idéer opstået i forbindelse med ansøgningsrunden, også selv om projektet ikke opnår støtte.
 

Ansøgningsform

Ansøgningerne skal sendes til  info@industriensfond.dk.
Det skal fremgå af ansøgningen at projektet vedrører "Temaindkaldelse om Vækstiværksættere".

Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgeroplysninger (Projektnavn, kontaktoplysninger, med videre)
  • Resumé af projektansøgningen (maksimalt 1 side)
  • Projektbeskrivelse (maksimalt 5 sider)
    • Formål
    • Målgruppe
    • Indhold og hovedaktiviteter
    • Formidling
    • Effekt
    • Succeskriterier
    • Partnere bag projektet
    • Budget (det er ikke et krav at Industriens Fonds budget-template anvendes).

Fonden finansierer i udgangspunktet alene de direkte omkostninger, der er forbundet med projektet. Finansiering af timer er til kostpriser, dog højest 650 kroner i timen. Alle projektomkostninger opgøres inklusiv eventuel moms og lignende.
 

Hvad kan der ikke søges til?

  • Enkeltpersoner.
  • Aktiviteter, der udelukkende tjener et indtjeningsmæssigt formål i forhold til enkeltvirksomheder, herunder venturekapital.
  • Udgifter, der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet.
  • Opgaver eller projekter, der tidligere har været offentligt støttet, men hvor finansieringen er bortfaldet.
  • Projekter hvor henholdsvis studierejser, webportaler, faglitteratur, lærebøger eller undervisningsmateriale er et bærende element.

KONTAKT

Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
E: ckk@industriensfond.dk
M: 33 37 62 06