Kriseparathed betaler sig

19.01.2021

Et nyt studie viser en øget omsætning hos 32 pct. af mindre virksomheder i Danmark, og forklarer hvilke strategier der ligger til grund.

Under skyggen af den globale pandemi er det lykkes mange SMVer at blomstre. Hemmeligheden bag deres tilsyneladende succes er en god portion opfindsomhed og et sundt økonomisk helbred. Kriseparate virksomheder sig altså betydelig bedre på bundlinjen end dem uden. 

Det er konklusionen af et nyt studie fra Syddansk Universitet, fortaget blandt 372 danske virksomheder med i gennemsnit 21 medarbejdere.

Undersøgelsen blev foretaget i starten af den første nedlukning til september sidste år, og er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Industriens Fond.

Studiet viser, at mens 38 pct. af virksomhederne oplevede en alvorlig krise, formåede 32 pct. at øge deres omsætning. Den resterende andel på 30 pct. fastholdt position og størrelse.

Mange af de mest innovative virksomheder skabes i krisetider. Det gør de af samme årsag, som når cykelryttere stikker af op ad en bakke. Det er nemmere at lægge afstand til de andre,” siger Kim Klyver, professor i entreprenørskab på Syddansk Universitet.

Forklaringen er god økonomi

Kriseramt, kriseudnytter eller kriseimmune – virksomhedernes tilstand afhænger ikke af tilfældigheder. Resultaterne viser et klart sammenhæng mellem virksomhedernes igangværende situation før krisen og efterfølgende robusthed. Krisen har blot forstærket deres eksisterende situation.

Af de kriseramte SMVer havde 59 pct. allerede et lavere afkastningsgrad, 53 pct. lavere likviditetsgrad og 25 pct. lavere soliditetsgrad.

De som blev ramt, blev det, fordi de ikke var finansielt rustede. Den vigtigste forudsætning har været at have penge på kistebunden. Dernæst har det været vigtigt at være agil og at have en entreprenant kultur,” siger Kim Klyver.

To strategier virker

En kortlægning virksomhedernes krisestrategier, holdt op mod tidligere forskning fra andre kriser, konkluderer at vedligeholdelses- og innovationsstrategier er de mest effektive. Hvorimod en reduktions- og afviklingsstrategi centreret om nedjustering og strategisk tilpasning giver lavere forventninger.

Virksomhedernes strategisk agilitet afhænger dog i høj grad af deres kriseparathed. Og det er her virksomheder i dag aktivt bør investere ved at opbygge jeres robusthed og derved forberede sig på fremtiden.

Publikationen

PROJEKTET

Læs mere om baggrunden for fondens bevilling her på hjemmesiden.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Syddansk Universitet i samarbejde med en række vidensinstitutioner.

TEMAINDKALDELSE 

Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds coronaindsats Styrket gennem Krisen – en del af genstartNU.dk.

MERE INFO

Ønskes yderligere information om projektet, så kan fondens sekretariat kontaktes.

Ole Østrup
Formidlingschef
33 37 62 08
oos@industriensfond.dk