Danmark på Verdensscenen
Dansk handelsfremstød i nyskabende pavillon på Ipanema-stranden skal stå til rådighed for dansk erhvervsliv under OL i Rio de Janeiro.
De Olympiske Lege har hele verdens opmærksomhed og skaber derfor en unik mulighed for at sætte dagsordenen og fange den globale opmærksomhed. Det forventes, at OL i 2016 danner rammerne for millioner af besøgende, herunder et stort antal repræsentanter fra internationale virksomheder, organisationer og myndigheder.
Danmark fik som det eneste land lov til at anvende den kendte Ipanema-strand i Rio de Janeiro, som brohoved for et dansk eksportfremstød under OL i 2016.
Hjørnestenen i projektet var opstillingen af en dansk pavillon, der kunne tjene som udstillingsvindue for danske virksomheders produkter og dermed understøtte fortællingen om de kompetencer og løsninger som dansk erhvervsliv er eksponent for. Konkret fik danske virksomheder i alle størrelser mulighed for at udnytte pavillonen i afsætningsøjemed.
METODE
Projektet opførte i samarbejde med Henning Larsen Architects en pavillon på 300 kvadratmeter på Ipanema-stranden i den sydlige del af Rio de Janeiro. I perioden fra den 4. august til den 21. august 2016 blev pavillonen anvendt, som et globalt udstillingsvindue for danske styrker og kompetencer indenfor blandt andet det grønne erhvervsområde. Netop på det felt har Danmark stor erfaring med at udvikle innovative produkter, løsninger og viden, der adresserer problemstillinger, som er relevante på verdensdagsordenen.
Pavillonen var ligeledes omdrejningspunktet for danske virksomheder. De præsenterede deres egne løsninger og benyttede pavillonens faciliteter, når der skulle afholdes møder med nye eller eksisterende internationale kontakter. Desuden var pavillonen også være til rådighed for danske atleter, officielle danske repræsentanter og andre danskere på OL-besøg.
EFFEKT
Projektledelsen bestod af VisitDenmark, og pavillonen blev opført i samarbejde med den Olympiske Attaché i Brasilien. Erhvervs- og Vækstministeriet, Realdania, Nordea-fonden og Grundfos.
OM PROJEKTET
Projektnavn:
Danmark på Verdensscenen
Projektejer:
VisitDenmark
Tid:
2016
Støttet med:
4,0 mio. kroner
AFSLUTTENDE RAPPORT
KONTAKT
Projektansvarlig:
Lars Schaldemose
Projektleder
Telefon: 32 88 99 00
Mail: lcs@visitdenmark.com
Projektansvarlig Industriens Fond:
Kira Weis Klinke
Projektkoordinator
Telefon: 70 20 92 08
(Fondens hovednummer)