VSA-projektet

Virksomheder skulle samarbejde om at skabe øget udbud af efterspurgt faglært arbejdskraft gennem et strategisk uddannelsesmæssigt løft af allerede ansatte og af nyankommne flygtninge

Omdrejningspunktet for projektet var, at virksomheder selv afhjalp deres mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dette ved at løfte allerede ansatte fra ufaglært til faglært og parallelt hermed benytte den frigjorte arbejdsplads til en opkvalificeringsmulighed for flygtninge. Formålet skulle nås via et strategisk virksomheds- og uddannelsessamarbejde og ved mere målrettet brug af eksisterende offentlige ordninger.
 
En gruppe virksomheder, der - på tværs af brancher - oplever udfordringer i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I projektet ville de dermed være med til at udvikle og afprøve en række forskellige forretningsmodeller, hvor der blev gennemført en strategisk opkvalificering af allerede ansatte ufaglærte og ledige flygtninge til faglært og efterspurgt arbejdskraft. Hver virksomhed deltog med 2-8 elevpladser – i alt 32 personer, som efter afsluttet projektforløb ville være uddannet og kunne ansættes som faglærte industrioperatører.
 
Projektet blev ledet af MidtVask og gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune, Tradium Erhvervsskole og fem andre virksomheder (Grundfos, Systemfrugt, Carletti, Pressalit og Hospitalsenhed Midt). Derudover involveres Arbejdsmarkedskontoret Midt/Nord, Region Midtjylland, Integrationsnet og LærDansk Aarhus. 
 

Projektet er nu afsluttet og erfaringer og resultater kan læses i projektets afsluttende rapport.

 

METODE

Med udgangspunkt i virksomhedernes organisatoriske parathed og situation, ville projektet udvikle en forretningsmodel for hver virksomhed, hvor sammenhængen mellem uddannelse, job og vækst synliggøres. Der koordineres virksomhederne imellem med henblik på at kunne gennemføre fælles uddannelsesforløb. 
Herefter blev selve opkvalificeringsforløbene igangsat , som bestod af 3 elementer: En intern virksomheds-forberedelse, hvor der blev fokuset på samspillet på arbejdspladsen. To parallelt løbende opkvalificeringsforløb som for flygtningenes vedkommende bestod af kombineret danskundervisning og jobpraktik efter gældende kommunale ordninger og for allerede ansattes vedkommende af opkvalificering ift. ordblindeundervisning, IT, dansk og mangfoldighed. Og endelig to parallelt løbende og 2-årige uddannelsesforløb som industrioperatører.
 
Alle deltagere fik en tidssvarende og fremtidssikret faglig uddannelse, der skulle gøre dem særdeles attraktive at ansætte i ordinære job i de deltagende virksomheder, og samtidig ville de fremstå som en stærk efterspurgt arbejdskraft for andre virksomheder både i og uden for de deltagende virksomheders specifikke brancher.
 
 

EFFEKT

Projektets forventede, at alle 32 deltagere (16 allerede ansatte medarbejdere og 16 flygtninge) gennemførte forløbet, og at alle er i ordinær beskæftigelse efter projektets ophør. Dermed var forventningen ligeledes, at de deltagende virksomheder ville få en tilgængelig, tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, og opnå et dokumenterbart løft i effektiviteten. Det er desuden ambitionen, at der blev udviklet en funktionel og driftssikker forretningsmodel for hver virksomhed samt en generel forretningsmodel, der kan udbredes nationalt. 
 

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Virksomhedsdrevet strategisk arbejdsstyrkeudvikling (VSA-projektet)

Projektejer: 
MidtVask

Tid: 
2016 - 2019

Støttet med: 
4,4 mio. kroner

temaindkaldelse

Projektet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse kaldet Vi Mangler Hænder. Læs meget mere om tiltaget her.

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

Erfaring og anbefalinger

Samlet har mere end 300 virksomheder og godt 800 ansatte med ikke-dansk baggrund deltaget i indsatsen. Hermed er der udviklet en række indsatser og opbygget en stor erfaring med værdi for den fremtidige sikring af virksomhedernes rekrutterings-grundlag og kvalificering.

I dette notat opsamles indsatsernes og virksomhedernes erfaringer og anbefalinger med at inddrage flygtninge, når det kommer til at finde, kvalificere og fastholde med-arbejdere.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Pernille Lundvang
Vaskerichef
Telefon: 24 67 54 11 
Mail: pernlund@rm.dk

Michael Maagaard
Talent Manager
Telefon: 61 65 61 19
Mail: michael.maagaard@rm.dk   

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk