Flere IT-talenter til danske virksomheder

07.07.2020

Nyt talentprogram skal uddanne flere IT-folk til dansk erhvervsliv.

Industriens Fond ønsker med en bevilling på 1,7 millioner kroner over to år at sætte fart på talentprogrammet Future Skills. Future Skills-programmet udspringer af ’Virksomhedspagten’, der i løbet af sit første leveår har bevist at det betaler sig at styrke samarbejdet mellem virksomheder og erhvervsakademier i jagten på flere IT-specialister til dansk erhvervsliv.

Det nye Future Skills-program søsættes i samarbejde med Technology Denmark og er et nationalt talentprogram inden for IT- og teknologiuddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler på tværs af Danmark. Programmet skal sikre at flere studerende tiltrækkes, udvikles og fastholdes til de praksisnære IT- og teknologiuddannelser, så virksomhederne får adgang til et stort og kvalificeret udbud af IT-arbejdskraft.

Vi kan se at det målrettede samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner kan styrke interessen for IT- og teknologiuddannelser blandt unge og føre til oprettelsen af relevante praktikmuligheder, lærerige studiejob og faste stillinger i erhvervslivet. Virksomheder mange steder i Danmark har behov for medarbejdere med gode evner inden for IT og teknologi, og derfor vil Industriens Fond gerne støtte den nationale udrulning af Future Skills, så de gode erfaringer kommer flere virksomheder til gavn i form af dygtige medarbejdere i fremtiden,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond.
 

Gode erfaringer foldes ud

Technology Denmark har det først år med Virksomhedspagten skabt helt unikke resultater: 167 nye praktikpladser og studiejob, 128 nye internationale job og afviklet 1.563 undervisningstimer båret af virksomhederne. Direktør i Technology Denmark, Mette Beck-Nielsen, forklarer om specialistudfordringen:

Der er et stort gab mellem danske virksomheders kompetencebehov og puljen af jobsøgende IT-specialister. Derfor er der brug for et program som Future Skills, der appellerer til de unge med toprelevante indhold og aktiv inddragelse af virksomhederne. Programmet er skabt og båret af erhvervslivet og vores vigtigste pejlemærke er at det gør en mærkbar forskel. Vi er en succes, når antallet af ansøgere eksploderer og virksomhederne melder at vi har skabt et unikt forum for innovation og rekruttering."

Future Skills-programmet er Technology Denmarks seneste tiltag i jagten på at styrke interessen for IT og teknologi på STEM-uddannelserne og skabe et fundament for fremtidig vækst til danske virksomheder. Programmet udrulles i hele landet og studerende kan fra 1. juli ansøge om optag på www.future-skills.io. Virksomheder kan ligeledes ansøge om at blive tilkoblet forløbet og som læringspartnere bidrage til at udvikle de studerende. Blandt de virksomheder, der allerede nu er tilkoblet talentprogrammet, er teleoperatøren Telenor.

Som en datadrevet tech-virksomhed, er Telenor konstant på udkig efter nye spirende tech-talenter, der kan være med til at sikre, at vi fortsat er innovative og digitale frontrunners. Det er vigtigt at inddrage talentfulde studerende, som kan bidrage med nye ideer og anderledes perspektiver til vores forretning. Vi er af den overbevisning, at studerende kan og skal være med til at forme fremtidens Telenor, og derfor støtter vi op omkring Future Skills,” siger Mette Krüger Eistrøm, direktør for People & Corporate Affairs i Telenor.

PROJEKTET

Læs mere om Future Skills her på Industriens Fonds hjemmeside

programmet

Programmet skal inspirere endnu flere dygtige studerende til at vælge en praksisnær uddannelse inden for it- og teknologi.

Programmet bygger på et stort virksomhedsengagement, hvor førende teknologivirksomheder står for undervisning, case-arbejde og praktikforløb, som giver de studerende en konkret forståelse for arbejdsmarkedet og hvordan de anvender deres kompetencer.

MERE INFORMATION

Spørgsmål angående det nye initiativ kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk