Uddannelsesbro til metalindustrien

Projektet vil inspirere flere unge til at tage en uddannelse, hvor man kan kombinere sine håndværksmæssige færdigheder med IT og programmering af de nyeste robotter.

Mange industrivirksomheder leder med lys og lygte efter medarbejdere, der besidder de rette kompetencer. En udfordring som er svær at løse fra den ene dag til den anden. Projektets overordnede formål er derfor at inspirere flere unge til at tage en uddannelse til industritekniker eller værktøjsmager, hvor man kan kombinere sine håndværksmæssige færdigheder med kompetencer indenfor for eksempel IT, betjening af de avancerede CNC-styrede maskiner og programmering af de nyeste robotter.

Projektet vil gennem en målrettet kampagne styrke antallet af unge, som vælger en industrirettet uddannelse, så antallet af kompetente faglærte øges og derved bidrager til virksomheders produktion og innovation.

Projektets primære målgruppe er unge i grundskolen, som står for at skulle vælge uddannelse, men også unge, der er færdige med en gymnasial uddannelse og ønsker en erhvervsuddannelse oveni. Projektet sigter ligeledes mod forældrene.

Projektet udføres af foreningen Industritekniker.nu i samarbejde med Foreningens medlemmer, som tæller 102 virksomheder, brancheforeningen Dansk Værktøjsmagerforhandler Forening, Brancheforeningen Industri, Teknik, Værktøj og Automation samt supportteams i form af virksomheder, erhvervsskoler, interesseorganisationer og ambassadørkorps.
 

METODE

Projektet vil tage udgangspunkt i en eksisterende kampagne- og eventindsats med henblik på at øge optaget af elever på uddannelserne til industritekniker og værktøjsmager.

Som en del af markedsføringen planlægges aktiviteten om biografspot i 2x4 uger i 20 biografer samt udendørs bannere i 20 byer med det formål engagere de studerende og fremme tilgangen af elever til uddannelsen.
 

EFFEKT

Projektet vil øge kendskabet til uddannelsen og i løbet af projektperioden på tre år løfte optaget til industriteknikeruddannelsen og derved afhjælpe industrivirksomheders mangel på industriteknikere. Ambitionen er et årligt optag på 50% over det aktuelle niveau.

Der er opstillet følgende succeskriterier for projektet: 

  • Kampagnens vil resultere i et årligt optag på 600 industriteknikere, hvoraf de 200 skal vælge et EUX forløb
  • 150 værktøjsmagere, hvilket er 50 procent over det aktuelle niveau. På værktøjsmageruddannelsen forventes det at øge optaget af elever fra 50-70 elever til 120-150 elever per år. Heraf skal mindst 40 vælge et EUX forløb

 

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Uddannelsesbro til metalindustrien

Projektejer
Industritekniker.nu

Tid: 
2018-2021

Støttet med: 
2 mio. kroner

Industritekniker.nu

Industritekniker.nu er en forening af kommuner, industrien og erhvervsskoler, der er gået sammen om at sikre, at behovet for industriteknikere også bliver dækket i fremtiden.
Læs mere om foreningen gennem nedenstående link.

KONTAKT

Projektansvarlig:
Henning Dam
Erhvervs- og uddannelseskonsulent
Telefon: 21 69 95 61.
Mail: hd@industritekniker.nu

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk

Emneord