Iværksætteri i æteren

05.12.2017

Tre af virksomhederne fra Danish Tech Challenge fortæller om deres deltagelse i dette års version af acceleratorforløbet. 

I 2014 udbød Industriens Fond temaindkaldelsen ”Flere Vækstiværksættere”. Det gjorde man for at bidrage til at skabe flere succesfulde iværksættervirksomheder og temaindkaldelsen førte syv nye projekter med sig. Et af dem var Danish Tech Challenge, der er blevet holdt hvert år lige siden, kulminerende med uddelingen af Industriens Fonds Iværksætterpris til den deltager, der har rykket sig mest i løbet af vækstforløbet.
 
I afsnit 28 i podcast-serien Techtopia møder man tre af virksomhederne, der deltager i dette års Danish Tech Challenge. Sammen med 17 andre virksomheder deltager de i det ambitiøse acceleratorforløb for hardwarevirksomheder, for at accelerere udviklingen af deres virksomhed og skabe innovative produkter, skabe eksport og dermed vokse i omsætning og medarbejdere i Danmark. Hør mere om forløbet gennem nedenstående link.
 

MØD VIRKSOMHEDERNE

I afsnittet fortæller de tre virksomheder, Sensormind, der arbejder med kunstig intelligens i fødevarevirksomheder, Rosenby Engineering, der arbejder med brandslukning på containerskibe og SIOX, der arbejder med nanomaterialer og varmevekslere, om formålet med deres deltagelse og om hvad deres produkter og løsninger kan. Læs mere om de tre virksomheder samt de øvrige deltagende virksomheder i Danish Tech Challenge gennem linket nedenfor. 
 

IVÆRKSÆTTERPRIS 

De tre virksomheder er sammen med de sytten øvrige deltagere flyttet ind i lokaler tæt på Danmarks Tekniske Universitet i et halvt år, hvor de arbejder med og udvikler deres forretningsidé og produkter. Her har de adgang til prototypefaciliteter, teknisk og videnskabelig ekspertise, men også gode råd inden for forretningsudvikling, patentering og lignende. Læs mere om projektet og iværksætterprisen her på hjemmesiden eller ved at besøge projektets egen hjemmeside. 
 

Hør interviewene

Hør interviewene med de tre deltagervirksomheder – Rosenby Engineering, Sensormind og SIOX – her. 

Danish Tech Challenge

Danish Tech Challenge er et inkubationsforløb for danske virksomheder der arbejder med fysiske produkter. Læs meget mere om projektet ved at benytte de to links nedenfor.

TEMAINDKALDELSE

Danish Tech Challenge udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om flere vækstiværksættere i dansk erhvervsliv. Læs mere om denne og tidligere temaindkaldelser her.