Mere eksport via intelligent matchmaking

Med projektet Go International vil Industriens Fond hjælpe mindre danske virksomheder til at opnå mere eksport.

Ved årsskiftet satte Industriens Fond et nyt projekt i søen. Projektet hedder Go International og hensigten med projektet er at få produkter fra en række eksportparate danske virksomheder ud over de danske grænser.

Ved at tilknytte en nøje udvalgt eksportmedarbejder til den enkelte virksomhed, sættes eksport højt på agendaen. Eksportmedarbejderen vil typisk være kendetegnet ved at komme fra udlandet og dermed have et indgående kendskab til sit hjemland, dets sprog, dets kultur og ikke mindst dets marked.

Go International sørger for at den enkelte virksomhed får den rigtige medarbejder tilknyttet. De potentielle eksportmedarbejdere hentes typisk fra en pool af udenlandske talenter der enten har uddannet sig på Copenhagen Business School eller som er en del af et dansk netværk for udenlandske talenter i Danmark.

Go International gennemføres i samarbejde med Copenhagen Capacity og Copenhagen Business School og forventes at løbe frem til 2016.

Der er opstillet en række konkrete målsætninger i forbindelse med projektet. Blandt andet er der sat tal på hvor meget ny omsætning Go International skal føre med sig. Der kan læses mere om projektet, metoder og målsætninger her på siden.

Projekt data

Mere om projektet

Der kan læses mere om projektet, dets forløb og dets metode her på siden. Ligeledes kan der læses om forventninger og måltal for projektet.

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.