Ny blockchain-bro til Kina

Et nyt initiativ, Blockchain Business Bridge, skal styrke Danmarks internationale position inden for blockchain-innovation og bringer to førende blockchain-byer – København og Shanghai – endnu tættere på hinanden.

Et nyt projektpartnerskab skal med en millionbevilling i ryggen styrke Danmarks blockchain-økosystem. Projektet kaldes Blockchain Business Bridge, og målet er at skabe et tæt samarbejde mellem Kinas og Danmarks blockchain-miljø.

Gennem en række forskellige projekter sigter vi efter at give danske virksomheder bedre kendskab til blockchainteknologien. Både teknologien i sig selv, men særligt for at finde ud af om teknologien kan give virksomhederne en konkurrencemæssig fordel og skabe ny forretning. Som led i det arbejde kigges der nu mod Kina, hvor forskellige aktører allerede bruger teknologien i forskellige sammenhænge,” siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.
 

Millionbevilling baner vej for den nye blockchain-bro

Med det nye projekt kan dansk erhvervsliv drage nytte af viden og erfaringer fra blockchain-brugere i Shanghai og det arbejde går i gang nu.

”Kina satser virkelig på blockchain-teknologien, og i Shanghai er det lykkedes os at samle nogle af de stærkeste miljøer, som støtter op om projektet – herunder Tongji Universitetets Blockchain Research Institute. Med støtten fra Industriens Fond får vi nu mulighed for at matche de bedste danske blockchain-miljøer med disse førende aktører i Kina,” siger Søren Boutrup, der er direktør for Innovation Centre Denmark i den kinesiske storby Shanghai, og fortæller at projektet også tager kinesiske blockchain-virksomheder og viden med til Danmark: ”Vi bygger bro mellem to af verdens stærkeste blockchain-miljøer og skaber dermed yderst interessante muligheder for dansk erhvervsliv.”

Innovation Centre Denmark Shanghai leder Blockchain Business Bridge i samarbejde med Dansk Industri, Danish-Chinese Business Forum og European Blockchain Center ved IT-Universitetet i København. Projektet forventes gennemført fra medio 2019 til medio 2021 og støttes med 3,5 mio. kroner fra Industriens Fond.
 

Konkrete projektaktiviteter udmønter sig i et acceleratorprogram

Et af projektets første aktiviteter bliver at kortlægge Shanghais blockchain-miljø og identificere overlap med dansk erhvervsliv, som kan benyttes i brobygningsarbejdet. Anden del af projektet bliver en studietur i 2020, der kickstarter et acceleratorprogram for danske og kinesiske blockchain-virksomheder. I efteråret 2020 etableres en todelt tvillingeinkubator med afdelinger i både København og Shanghai, som fremadrettet skal støtte og udvikle nystartede blockchain-virksomheder i de to byer.

Projekt data

LÆS OM PROJEKTET

Her på Industriens Fonds hjemmeside kan der læses om projektet Denmark-China Blockchain Business Bridge

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål angående Industriens Fonds støtte til projektet kan stilles til fondens sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 23 80 06 60
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.