Opfindelsernes Hus

Opfindelsernes Hus er en del af Experimentariums innovationscenter og fremviser nogle af de store danske opfindelser.

Opfindelsernes Hus er en interaktiv udstilling på Experimentarium. Fonden har med udvikling og støtte til projektet ønsket, at særligt de unge besøgende får knyttet danske virksomheders teknologi, opfindelser og produkter sammen med naturvidenskaben. Udstillingen hylder således en række bemærkelsesværdige opfindelser - og særligt Danmarks største opfindelser og teknologiske nyskabelser har et kapitel for sig.

Målet med udstillingen er at skabe interesse for naturvidenskab ved blandt andet at vise danske virksomheders produkter og kæde deres udvikling og funktion til grundlæggende naturvidenskabelig viden. Udstillingen skal øge forståelsen og gøre de besøgende nysgerrige på, hvad det er der rører sig i samspillet mellem industri og teknologi. Samtidig lader udstillingen, med sit fokus på opfindelser og teknologi, sit publikum komme tæt på såvel nutidige som historiske teknologier og opfindelser.

Gennem en interaktive værktøjer giver Opfindelsernes Hus adgang til en række forskellige aktiviteter og installationer, for både børnefamilier, skolebørn, såvel som danske industrivirksomheder og internationale besøgende.

Udstillingen blev indviet på det gamle Experimentarium af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Industriens Fonds formand Sten Scheibye den 23. maj 2013. Sidenhen er udstillingen flyttet ind på det nye Experimentarium, der siden den 26. januar 2017 har taget i mod besøgende i alle aldre.

Om projektet

Projektnavn:
Opfindelsernes Hus

Projektejer:
Experimentarium

Tid:
2011 - 2018

Støttet med:
14 mio. kroner

Website:
Mere om udstillingen herentar 

To udstillinger

Industriens Fond har støttet to udstillinger i det nye Experimentarium. Ud over Opfindelsernes Hus, har Industriens Fond også støttet udstillingen Idéværket.

Kontakt

Projektansvarlig:
Kim Herlev
Adm. direktør
Telefon: 22 87 07 93
Mail: kimh@experimentarium.dk

Projektansvarlig Industriens Fond: 
Kira Weis Klinke
Projektkoordinator
Telefon: 70 20 92 08
(Fondens hovednummer)