Podcast afdækker ny temaindkaldelse om Blockchain

Industriens Fond forklarer baggrunden og formålet med den aktuelle temaindkaldelse om Blockchain i en ny Podcastudsendelse fra BLOCK21.

Der tales meget om blockchains i disse år. Funktionalitet, potentiale, nye forretningsmodeller og egentlig implementering. Og der er ingen tvivl om, at Blockchain er en revolutionerende digital teknologi. Men danske erfaringer på området er få.

Derfor har Industriens Fond iværksat en temaindkaldelse om netop dette. I en ny Podcast fra Block21 afmystificerer Industriens Fond emnet Blockchain samt forklarer tankerne bag og formålet med temaindkaldelsen.

Gennem temaindkaldelsen efterspørger Fonden konkrete projektforslag og nye initiativer, der kan give virksomheder et bedre kendskab til, og betingelser for at arbejde med blockchainteknologien i partnerskab med andre virksomheder og aktører. Formålet med temaindkaldelsen er således at øge kendskabet til blockchainteknologien og dens anvendelsesmuligheder og begrænsninger, samt at opnå en højere grad af indsigt i, hvordan teknologien kan skabe værdi og styrke konkurrenceevnen.

Ansøgningsfrist er 4. februar 2019 klokken 12:00.

Projekt data

PODCAST

Industriens Fonds fortæller om temaindkaldelsens baggrund og formål i Podcastserien B21, som søger at afdække de potentialer og udfordringer, teknologien og de decentrale strukturer fører med sig.

FORMALIA

Temaindkaldelsen om konkurrencekraft i blockchainteknologien har ansøgningsfrist den 4. februar 2019 klokken 12:00. Der kan læses mere om formalia og ansøgningsproces her på Industriens Fonds hjemmeside.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål angående igangsættelsen af det nye projekt kan stilles til Industriens Fonds sekretariat.

Ole Østrup
Formidlingschef
Telefon: 33 37 62 08
Mail: oos@industriensfond.dk

Nyhedsbrev

Industriens Fond udsender nyhedsbreve én gang om måneden med seneste nyt fra Fonden

Ved tilmelding bekræfter jeg mit ønske om at modtage nyhedsbreve fra Industriens Fond. I må desuden gerne invitere mig til livearrangementer, webinarer og konferencer via email. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage. Når jeg tilmelder mig nyhedsbrevet, bekræfter jeg at have læst og accepteret Industriens Fonds persondatapolitik.