Preparing for the next crisis

Projektet vil hjælpe danske startups med at styrke deres kriseberedskab ved at udvikle en værktøjskasse baseret på best-practices fra Israel.

Corona-krisen har ramt Danmark hårdt. Mange startups kæmper med at opretholde deres investeringer, strategiske partnerskaber, salg og innovation. For mange er det en kamp for overlevelse.
Israel producerer flere startups end noget andet land i verden, og de har haft stor succes med krisehåndtering gennem et omstillingsparat mindset bestående af nytænkning af internationalisering, kommercielle interesser samt en gentænkning og repositionering af deres innovation. 

Projektet vil udvikle en best-practice værktøjskasse til danske startups, som samler metode og erfaring fra Israel med henblik på at kompetenceudvikle virksomheder og klæde dem til at modstå kriser. 
Værktøjskassen vil bestå af uddannelsesmateriale, som skal hjælpe virksomhederne forebygge kriserne, og krisehåndteringsscenarier fra Israel, som skal hjælpe danske startups med at udvikle metoder til at kunne gentænke deres innovations- og produktportefølje under globale udfordringer. Workshops, webinarer og online undervisning skal facilitere den nye viden, og værktøjskassen vil blive en integreret del af Early Warning Denmark (EWD) hjælpeprogrammet.

Projektet har som ambition at udvikle handlingsplaner til alle de deltagende startups, og over tiden opbygge en større kapacitet i Danmark til at kunne modstå kommende kriser og derved forbedre dansk konkurrenceevne. 

Projektet henvender sig til danske startups, som ønsker en strategi for krisehåndtering samt optimering af deres forretning.

PROJEKTET

Projektnavn:
Preparing for the next crisis
– a survival toolbox for Danish start-ups forprojekt


Projektejer:
Innovation Centre Denmark - Tel Aviv

Tid:
2020-2021

Støttet med:
667.000 kr.

PROJEKTPARTNERE

Projektet udføres af Innovation Centre Denmark.

TEMAINDKALDELSE 

Projektet er skabt i kølvandet på Industriens Fonds coronaindsats Styrket gennem Krisen – en del af genstartNU.dk.

KONTAKT

Projektansvarlig og kontaktperson
Lasse Vinther-Grønning
Direktør
Innovation Centre Denmark
lasgro@um.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Malene Stidsen
Projektleder
33 37 62 34
ms@industriensfond.dk