PrototypePortalen

Prototypeportalen faciliterer, at etablerede virksomheder kan stille produktionsfaciliteter til rådighed for iværksættere.

www.prototypeportalen.dk kan etablerede virksomheder - eksempelvis indenfor mekanik-, elektronik-, teknik-, produktions- og ingeniørbranchen - stille produktionsfaciliteter og know-how til rådighed for iværksættere og nye virksomheder. Dermed kan iværksættere nemmere og mere effektivt finde sparrings- og samarbejdspartnere i processen med at udvikle og teste prototyper og efterfølgende komme videre med deres forretningsplaner og eventuel kapitalrejsning.

Særligt for de iværksættere der har idéer inden for den tungere industri, kan prototypeudvikling være en kostelig og besværlig affære. Med prototypeportalen kan disse iværksættere meget tidligt få sparring til udvikling og produktion af en ny produktprototype.

Indtil videre er der en geografisk skævvridning på PrototypePortalen som betyder, at de fleste virksomheder er beliggende på Sjælland. Det skyldes, at portalen udspringer af et samarbejde med Holbæk Erhvervsforum. Men portalen er åben for brugere fra hele Danmark, og det er gratis at tilmelde sig og at benytte portalens forskellige funktioner.

Om projektet

Projektnavn:
PrototypePortalen

Projektejer:
Holbæk Erhvervsforum

Tid:
2013 - 2014

Støttet med:
340.000 kr.

Besøg portalen

Prototypeportalen er et åbent univers og dermed er der adgang for alle. Via linket nedenfor, kan portalen besøges.

Kontakt

Projektansvarlig:
Bodil Islann
Erhvervskonsulent
M: 26 39 79 69
E: bodil@heforum.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig
M: 33 37 62 08
E: oos@industriensfond.dk