Robotteknologi

Implementering af robotteknologi i danske virksomheder kan styrke konkurrenceevnen. Projektet har blandt andet udviklet et nyt benchmarking-værktøj, der skal hjælpe virksomheder på rette vej med automatisering.

Danmark kan skabe en konkurrencemæssig fordel ved at automatisere mere. Her rummer en mere intensiv anvendelse af avanceret robotteknologi et stort potentiale.

Projektet - også kaldet AIM-projektet - har haft til formål at finde ud af, hvilke typer af virksomheder, der kan drage fordel af at indføre avanceret robotteknologi og mere automatisering, og hvilke typer af forandringer i ledelse og organisation, der har været nødvendige for at sikre en succesfuld implementering af robotteknologi.

Projeket er afsluttet og blev udført af Copenhagen Business School i samrbejde med Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Robocluster og Eltronic A/S.
 

RESULTATER

Projektet har løbende afholdt en række workshops med fokusgrupper, hvor forskere og udvalgte virksomheder mødtes for at diskutere deres erfaringer omkring investeringer i avanceret automationsteknologi og tilhørende organisatoriske forandringer.

Derudover har projektet indsamlet data fra mere end 500 fremstillingsvirksomheder, som viser, at der stadig er en stor andel af virksomheder, der endnu ikke benytter automation. Dette kan få industriorganisationer til i større omfang at hjælpe disse virksomheder. 

Det indsamlede datasæt er unikt, og der er efter projektets bedste viden ikke indsamlet tilsvarende data i verden. På baggrund af den indsamlede data har projektet udviklet et erfaringsbaseret interaktivt benchmarking-værktøj, som virksomheder, med afsæt i deres egen virkelighed, kan bruge til at vurdere værdien af at introducere robotteknologi og automatisering i den pågældende virksomhed.

Den nye viden om sammenhæng mellem automation og produktivitet samt det interaktive benchmarking-værktøj, som projektet har udviklet, kan på sigt hjælpe SMV’er i deres beslutningstagning i forhold til automation. Specifikt hjælper værktøjet virksomheder med at sammenligne deres eget niveau med niveauet i andre sammenlignelige virksomheder. Herudover kvantificeres skøn for produktivitetseffekt af (yderligere) automationstiltag.

Værktøjet kan benyttes af virksomheder, der overvejer øget investering i automatisering. Besøg værktøjet gennem følgende link. 

Om projektet

Projektnavn:
Robotteknologi

Projektejer:
Copenhagen Business School

Tid:
2010 - 2018

Støttet med:
12,0 mio. kroner

AIM-værktøjet

Projektet har blandt andet mundet ud i lanceringen af et benchmarkværktøj, det såkaldte AIM-værktøj. Værktøjet kan benyttes af virksomheder, der overvejer øget investering i automatisering.

Videnskabelige artikler

I artiklen Automation and productivity – a cross-country, cross-industry comparison undersøges effekten af total factor productivity.


Artiklen Automation belyser problematikkerne ved virksomheders forskellige implementeringsmetoder af robotteknologierne i Danmark. 

Kontakt:

Projektansvarlig:
Anders Sørensen
Professor 
Telefon: 38 15 34 93
Mail: as.eco@cbs.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
Telefon: 33 37 62 04
Mail: ckk@industriensfond.dk

AFSLUTTENDE RAPPORT

Projektet er afsluttet, og erfaringer og resultater er samlet i en afsluttende rapport. Rapporten kan læses nedenfor.

Robotteknologi - Industriens Fond