Underleverandører i vindindustrien

Tættere samarbejde mellem forskningsinstitutioner og vindindustriens mange komponentleverandører skal styrke branchens konkurrenceevne på den internationale scene.

Inden for eksport af vindmøllekomponenter har flere lande oplevet stor vækst. Det skærper den internationale konkurrence og udfordrer Danmarks hidtidige styrkeposition. Projektet Underleverandører i vindindustrien skal derfor afdække forsknings- og udviklingsbehovet hos mindre og mellemstore virksomheder i den danske vindenergisektor.

På baggrund af afdækningen igangsættes en række innovationsaktiviteter i samarbejde med diverse forskningsinstitutioner – blandt andet vil projektet øge vidensniveauet i branchen og identificere de rigtige samarbejdsformer og metoder. Alt sammen skal det være med til at styrke industriens konkurrenceevne fremadrettet.

 

Metode og hovedaktiviteter

Projektet inddeles i to faser der kort er beskrevet nedenfor:

  • Mobilisering:
    Projektet og projektgruppen etableres og efterfølgende identificeres virksomhederne der skal bidrage til projektet. Virksomhederne vil blive interviewet omkring deres udfordringer, samt deres højteknologiske og forskningsmæssige behov. Aktiviteter i denne fase forventes at være:
    • ​Kick-off workshop med projektgruppen.
    • Udarbejdelse af informationsmateriale om projektet og interviewguide.
    • Udvælgelse af min. 20 case-virksomheder.
    • Indledende telefoninterview med virksomhederne, så relevante forskere fra DTU kan udvælges.
    • Dybdegående interviews med de 20 case-virksomheder.
    • Udarbejdelse af individuel handlingsplan på baggrund af interviews.

 

  • Udfordringer og barrierer:
    På baggrund af en analyse af de indkomne resultater, afholdes en konference/workshop med deltagelse af både industri og forskere. Her bliver resultaterne yderligere kvalificeret. Fasen forventes at indeholde:
    • Analyse af resultaterne med henblik på at gruppere i tema/branche-udfordringer.
    • Afholdelse af åbne konferencer/workshops hvor udfordringer diskuteres mellem forskere og virksomheder.
    • Løbende projektgruppemøder.

 

resultater

Projektet vil give ideer til konkrete samarbejdsmuligheder mellem case-virksomhederne og DTU, beskrevet i individuelle handlingsplaner. Dette vil give virksomhederne ny og udbygget viden der kan generere nye eller bedre produkter, der øger salg og konkurrenceevne. Det vil samtidigt bidrage til at sikre at Danmarks tilstedeværelse på markedet vil blive fastholdt.

I projektet bliver der målt på:

  • Antallet af ideer til innovations- eller forskningssamarbejdsemner mellem DTU og SMV’er i vindmølleindustrien.
  • Antallet af konkrete samarbejdsmuligheder.

Projektet er mundet ud i en rapport, hvori virksomhedernes input er beskrevet og rapporten indeholder også konkrete forslag til opfølgende aktiviteter.

 

OM PROJEKTET

Projektnavn: 
Underleverandører i vindindustrien

Projektejer: 
DTU

Tid: 
2014-2015

Støttet med: 
0,8 mio. kroner

Rapport

Projektet er mundet ud i en rapport udgivet sammen med DTU og Vindindustrien.

Læs rapporten eller download den som PDF, ved at benytte linket nedenfor:

kontakt

Projektansvarlig:
Ane Holck
Projektleder
Telefon: 24 60 20 77
Mail: aneho@dtu.dk

Projektansvarlig Industriens Fond:
Charlotte Kjeldsen Krarup
Udviklingschef
Telefon: 33 37 62 04
Mail: ckk@industriensfond.dk