Verdensmål i værdikæden

Projektet vil styrke samarbejdet i restaurationsbranchen med henblik på FN's verdensmål om bæredygtige løsninger.

Projektet har til formål at finde en måde, hvormed man kan involvere hele værdikæden i arbejdet med at udvikle op i mod FN’s verdensmål. Projektet ønsker at udvikle en generisk og replikérbar model, der kan hjælpe partnerskaber og værdikædesamarbejder til at udvikle, teste og markedsmodne bæredygtige løsninger. 

Projektet tager afsæt i det potentiale, der ligger for danske virksomheder i at have verdensmålene som løftestang, når de mødes af stigende markeds- og forbrugerkrav om øget samfundsansvar.

Målgruppen for projektet er den værdikæde, som restauranter er en del af. Det er en kæde med mange forskellige typer af virksomheder repræsenteret: Fødevarevirksomheder, byggeri, softwareudvikling, logistikvirksomheder og fremstilling. 

Projektet udføres af Global Compact Network Denmark (GCDK i samarbejde med UN Global Compacts Project Breakthrough, Restauratørernes Garantiordning (REGA) under Danmarks Restauranter og Cafeer, DI, Plastindustrien, foreningen Stop Spild af Mad, FoodLab under DTU Skylab samt konsulenthuset PlanMiljø.
 

METODE

Projektet består af tre hovedaktiviteter: 

  • Fase 1. Etablering
    Indledningsvist vil projektet konkretisere og måle på de forbedringspotentialer, som man har identificeret som særlige for restaurationsbranchen. Det drejer sig f.eks om affaldshåndtering, engangsplastik, energi og madspild. Der etableres en række Verdensmålspartnerskaber, hvor virksomheder fra alle led i værdikæden i samarbejde med eksperter og efter Project Breakthroughs metode arbejder med at udvikle og teste nye forretningsmodeller og produkter specifikt tilpasset markedets behov. Ligeledes gennemføres et hackathon, hvor studerende i samarbejde med partnerskaberne kan bidrage til løsninger på konkrete udfordringer
     
  • Fase 2. Produktinnovation
    I anden fase testes og implementeres løsninger i industrien og der måles på, hvordan løsninger forbedrer ikke kun konkurrenceevnen, men også skaber forbedringer ift. verdensmålene. De opnåede erfaringer og metoder samles i en række open-source processer og værktøjer, der skal bidrage til at sikre en tættere dialog mellem udbydere og efterspørgere i værdikæden. 
     
  • Fase 3. Udbredelse
    I tredje fase gøres open-source processer og værktøjer tilgængelige med henblik på at sprede disse til  andre brancher.

Projektet forventer, at de 20 deltagende virksomheder udvikler nye produkter og løsninger på baggrund af restaurationsbranchens bæredygtighedsudfordringer og at disse løsninger er bragt i anvendelse i industrien. Konkret forventes det, at der er testet 6-12 nye produkter og løsninger samt at partnerskaberne på baggrund heraf oplever 15% reduktion i madspild og energiforbrug og 30% reduktion i tunge kørsler og forbrug af engangsemballage. 
 

EFFEKT

Projektet har til hensigt at skabe øget vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder, der leverer produkter og ydelser til restauranter. Via projektet udvikles der nye konkurrencedygtige, bæredygtige teknologier og løsninger, og derved flyttes det brede danske erhvervsliv fremad på den brede bæredygtighedsdagsorden.
 

OM PROJEKTET

Projektnavn:
Verdensmål i værdikæden

Projektejer:
Global Compact Network Denmark (GCDK) 

Tid:
2019-2021

Støttet med:
4,69 mio. kroner

Projektpartnere

Projektet udføres af Global Compact Network Denmark (GCDK) i samarbejde med række danske aktører. Besøg dem herunder. 

KONTAKT

Projektansvarlig:
Sara Krüger Falk
Direktør
Telefon: 22 53 97 04
Mail: info@globalcompact.dk 

Projektansvarlig Industriens Fond:
Nanna Nyholm
Projektleder
Telefon: 33 37 62 06
Mail: nn@industriensfond.dk